1001 Albums Summary

Super fedt men efter lidt tid bliver jeg også lidt træt i ørene af det. Men i små mængder holder det 100%.

Jeg kan rigtig godt lidt soul-funk, og tænker, at de fleste numre kunne fungere virkelig godt live med en fadøl i hånden. Men som album skuffede dette mig fælt. Det er den musikalske udgave af en møgunge, der bliver ved med at prikke en på skulderen.

Det var ikke helt ringe. Kunne sagtens sætte den anlægget engang fra tid til anden.

Nok mere specielt og avant-garde end det er god musik, men bestemt et album, der har noget på hjerte.

Har altid haft svært ved at holde rigtigt af dette album, selvom der bestemt er en årsag til at det er blevet en klassiker. Favorite tracks: Tonight, Galapogos, Muzzle, Thirty-Three, In the Arms Of Sleep, Beautiful og selvfølgelig 1979.

Good times "Almost Famous" 70'er vibes. Det er sgu meget godt.

Næsten på højde med mit gamle efterskoleband.

Monster fedt. En af de helt store udgivelser indenfor prog rock.

Det er bare slet ikke min genre.

Det er faktisk er overraskende godt. De sidste numre på albummet er dog ikke helt på niveau.

Blev en anelse bedre ved 2. gennemlytning, men et stort mesterværk ... arh. Rodet, usammenhængende og irriterende. De sidste par tracks var dog ok, som lige akkurat hiver den op til 2 (meget små) stjerner.

Det var ikke særligt fantastisk. Et par enkelte numre var ok, derfor 2 små stjerner.

Det er ikke lige sådan rigtig min genre, men jeg kan sagtens sætte mig ind i at hvorfor dette album for mange er top.

Ikke min genre, men kunne egentlig godt lide det.

Overall højkvalitets 90'er pop rock, dog med numre hist og her der ikke rigtig holder.

Jeg har simpelthen bare aldrig set lyset i The White Stripes.

Det meste er faktisk ok, men alle de konstante gimmick-afbrydelser undervejs bliver bare lidt for irriterende.

Glædelig nostalgisk gensyn! Den her kørte på konstant repeat hos mig tilbage i slut 90'erne/start 00'erne. Et perfekt album fra start til slut.

I like it! Dog var "Slick" temmelig ringe.

Egentligt meget fedt.

Et masterpiece, no doubt. Personligt rører det mig ikke, men den musikhistoriske betydning kan ikke overdrives.

Hygge på jazzbaren. Almost perfect. Den meget kraftige og konstante vibrato på næsten hver eneste lange node bliver lidt træls i længden. Dét og det super irriterende du-bi-du på "How High The Moon" trækker lige en stjerne ned.

Jeg er med på at det er konceptalbum med et kunstnerisk budskab, men der var simpelthen ikke et eneste øjeblik, hvor jeg bare tilnærmelsesvis nød noget som helst af det. Ikke et eneste sekund. Jeg har nok faktisk haft præcis den oplevelse, som var intentionen, så måske den burde have fået en 5'er.

"You took the Words Right Out of My Mouth" var et lidt et lavpunkt, men ellers, what's not to like? "Grandly silly, irresistible album".

Lyder som et papkasseband, men selve musikken er ... ok, I guess?? Jeg har aldrig forstået hvorfor Foo Fighters skulle være the shit. Musikken er så uendelig kedelig. Historien bag albummet hiver dog en stjerne ekstra hjem.

Hygge fra 68. Det holder max.

Det var super fint.

Run-D.M.C. har utvivlsomt haft enorm stor indflydelse på hip-hop og albummet her har helt sikkert været banebrydende for sin tid, men OMG hvor er det dog ulideligt uinteressant.

En lidt underlig én. Det er både godt og kedeligt på samme tid. Kræver nok lidt mere fordybelse end blot en enkelt gennemlytning.

Man skulle nok have været der. 2,5

Simply awesome.

Det er høj klasse. Lyrikken bliver til tider dog lidt banal.

Det var egentlig ret godt

Trip hop kan noget. Det meste her var rigtig fedt.

Komplet intetsigende. Et af de albums man ikke forstår hvorfor er på listen.

Den er bare helt fin.