Svedigt album. Kunne absolut godt høre Timbalands indblanding, om end for mange af numrene flød sammen for mig. Momentvis hvad den spændende takter hvor der blev leget med sproget, men ellers var der for megen sweetloving over pladen.
Helt ærlig, så forstod jeg ikke den plade. Det startede godt ud, blev lidt underligt, lidt lovende også underligt igen. Underligt nok passede det med at hver anden sådan undskyldte for det forrige og leverede et spændende nummer, for derefter straks igen levere et underligt støjende nummer. Den er en musikalsk shitsandwich, godt, skidt, godt, underligt, spændende, skrækkeligt osv.
Første gennemhøring var kontoret, hvor den var lidt småkedelig, og lidt for deepsouth i lyden. Anden gang blev i haven, godt tilbagelænet i stolen med solens varme. Der ramte den spot on, i sindsstemningen. Så den kræver nok sol, ro og øl.
Simple tider, krævede simpel musik.
Sweet, sweet loving... Lyden er så... absurd seksualiseret at det grænser til det komiske.
Virkelig en speciel plade... Ikke stor musik, men alligevel en samling af numre som jeg ikke helt kunne lade være med at holde af. Tænker der er sange som godt kunne bruges i en piratfilm eller lignende :)
Nogle sange havde næsten James Bond titelsang kvalitet, andre var bare transportsange, som skulle lede dig videre til næste. Om end meget bedre end jeg frygtede da jeg så artisten hed Ute :)
Betydelig bedre end forrige album, men alligevel ikke noget som efterlod et ønske om at høre den igen
Jeg tænkte yes, da pladen dukkede op, for den hørte vi i folkeren, særligt Smack my bitch up var vild. Den er dog ikke ældet med ynde, men resten af pladen holder stadigvæk 100. Enkelte numre er endda blevet endnu bedre.
Tja… behagelig stemme, tekster som svinger imellem finurlige og banale. Jeg skal ikke afvise at jeg igen vil høre hende en dag hvor humøret er til musik der kan slappes af til eller endda døses hen til.
Så er den også hørt. Fik en lille smule Blur vibes ind imellem, men ellers for mig at se en rimelig gennemsnitlig plade. Det var lange 90 min at komme igennem den udgave jeg kunne finde af pladen.
Tja. Momentvis ok, ind imellem skrækkeligt, men man kan godt høre hvorfor han er et household name.
Starter godt ud. Og forsætter sådan… ikke ringe.
Du er ikke i tvivl om at der en grund til at Prince er et navn man kender og mange holder af. Personligt syntes jeg der var for mange numre som ikke sagde mig noget, men momentvis var der noget guf imellem. Jeg skal ikke afvise at høre mere Prince i fremtiden.
Jeg måtte simpelthen opgive den.
Not bad. Jeg havde forventet lidt mere fest og farver, men en stabil levering af Kings og Leon.
Trompetbukser, fløjlsbusker, busker på soveværelsesgulvet. Uhhh, sweet loving… forventer Austin Powers kigger lummert på mig og udbryder Groovy baby… Dette kombineret med et flashback til de utallige timer jeg spillede transport tycoon. Underlige tanker og minder blandet sammen.
Ikke dårligt, jeg havde forventet noget lidt mere rocket fra dem.
Jeg kommer ikke til at vold-lytte til Janis Joplin, men det var absolut ikke ubehageligt for øregangene.
Må man være så fræk at kalde dem et one hit wonder- eller bliver jeg forment adgang til Norge hvis jeg gør det.
Mere, mere… hvorfor har jeg aldrig lyttet til dem før! Fremragende plade, den tager vi lige endnu en gang.
Kan et album smage af noget? Dette smagte i hvert fald af røg, whiskeys og mørkebrune møbler.
Startede ud med en sweet og ganske behagelig sang som absolut var et glæde genhør. Derefter gik det både op og ned af bakke. Nogle sange var transportsange uden andet formål at få dig videre i plade - men det country Gjøl til sidst fik mig flere gange til at tjekke om jeg var gået videre til en anden plade.
Ingen tvivl om at han dannede skole for utallige musikere efter ham. Fed plade.
Klasse plade, den blev lige hørt en gang eller mere.
Det startede godt ud, så blev jeg sq lidt sur på den da midter stykket levede op til de foregående. Også sluttede det helt festligt af.
God plade, den kom dog aldrig helt op at ringe. Men absolut en lyttevenlig plade
Fremragende. Jeg havde totalt glemt alt om Pet shop boys’ fantastiske lyd univers.
Frokostjazz… ment på den mest positive måde, hyggeligt, legende og ud af stand til støde nogen.
Spøjst album svingede fra fængende til træls. Ved flere af numrene blev der snakket ind over musikken i stedet for at synge til det. Det irriterede mit øre så gevaldigt. Der var også numre imellem som jeg skal have genbesøgt. Men ikke hele pladen.
Hvad var det nu hun hed? Nå ja, Rio… og tak for det.
Fuck yes. En fest af den anden verden, og genialt musik at smadre igennem til. Fløde i øregangene, solskin på en regnvejrsdag… giga sang på sang på sang. Denne plade burde være et grundværk i almen musisk dannelse.
Den var en kende svær at komme igennem, men fuck den sluttede godt af med Go West en mega klassiker.
Der findes ikke nok flydende LSD, i denne verden til at jeg skal høre denne plade igen!
Den kunne jeg ikke blive helt klog på. Første indtryk var ikke positivt, men den voksede på mig i løbet af lytningen. Men tror alligevel ikke den kommer på min bucketlist.
Simon & Garfunkel er for mig mest “Sound of silence” men beviser med dette album at de også er meget mere.
Første nummer var interessant og legende... de resterende numre præsterede ikke at sælge ideen om at det var en kunstner jeg skulle bruge en masse tid på at lytte fremover.
Virkelig et behageligt gennemlyt.
For hovedparten af sangene var det en fremragende oplevelse. Lidt en tidsmaskine, men de fleste af numrene overlevede den rejse og det var en nydelse af lytte pladen igennem.
The Offspring er stadigvæk en fest, men den alligevel ikke ældet med ynde. Men stadigvæk en omgang drenget og glad i låget musik... Gutterne, og øl som ikke en gang skal være særlig kolde, så er det en fest igen.
Kære Red Hot Chili Peppers. I er den abusive girlfriend i musikliv. Jeg elsker jer, og ind imellem tror jeg også det er gengæld, i forkæler med sange og rytmer som vækker den gamle flamme til live for i øjeblikket efter at såre mine følelser.
Udemærket, havde enligt en god rytme igennem pladen. Kan ikke afvises at de skal høres en anden gang.
Udover første track, så var resten bare ren chokolade fromage.
Den musiske oplevelse svarede lidt til når man åbner en god pose bland-selv-slik. Den første bid lover skide godt, i takt med du kommer i gennem den bliver det tiltagende kvalm og ligegyldigt. Vil jeg købe bland-selv-slik igen en anden dag, kommer jeg til at lytte til den igen? Ja og ja. Men vejret skal være bedre end en gennemsnitlig sommerdag før det sker.
Den var heldigvis kort - Ikke at det gjorde ondt at høre den igennem, men god og skelsættende det var den ikke.
Ja. Så er den hørt - Næste gang skal de betale mig for at høre den!
ooohhh... Herligt... dejligt og sikke en samling af deres absolut bedste sange.
Ikke værst - den fortjener en lytning eller to mere.
Spændende - Nogle kendte noter, men ikke Simon og Garfunkel som de bredt er kendte. Men hvad skete der for det stykke med samtale om glæde imellem de to ældre mennesker?! Ej hvor ville jeg gerne kunne lide den plade, da jeg faktisk godt kan lide Simon og Garfunkels lidt sjove musik univers... Men de gjorde det godt nok ikke nemt....
Ikke værst, men som min gamle mor ville sige "Er det ikke lidt noget støj"... Når de ikke legede smadre dine øregange, var det fast et rigtig godt lyt...