1001 Albums Summary

8/10 - Kæmpe Fan Ikonisk album af episke dimensioner. Er vild med de første tre numre samt det 5. og sidste (Hvis man ikke medregner bonus tracks), men Moonchild er for lang og stille til mig. Hvis jeg kunne rate albummet uden moonchild ligger vi nok på 9/10 (Track 1) 21st Century Schizoid Man: Perfekt sang til en get-hyped-playliste (Track 2) I Talk To The Wind: Smukt nummer! Fløjtesoloer er undervurderet (Track 3) Epitath: Aldrig har fortvivlelse lydt så smukt <3 (Track 4) Moonchild: Første to minutter - :)). Sidste 10 minutter - ZzzZzz (Track 5) The Court Of The Crimson King: Masterclass i dynamiske udsving. Prøv lige at vær lidt mere dramatisk

3/5 - meget nice album Kan godt lide historiefortællingen, hvilket er meget anderledes end meget moderne musik. Hvis jeg gerne vil føle mig som en cowboy, ved jeg, hvor jeg skal gå hen. Albummet bliver måske lidt ensartet i længden for mig. Dette kan være fordi jeg ikke har fået lyttet nok til det. Det er nok ikke et album jeg kommer til at spille i køkkenet på kollegiet, men kommer nok til at genbesøge det. Standouts: Big Iron (selvfølgelig), They're Hanging Me Tonight (minder mig om en serenade af Paul Anka) og El Paso

3/5 - Virkelig nice stripped back album til en stille aften! Jeg må jo bare erkende at jeg tror de sidste to dage har været en øjnåbner for mig og måske min opvågning til country. Kan igen rigtig godt lide historiefortællingen og guiataren. Og så må jeg jo bare anerkende at jeg er en sucker for concept-albums. Selvom lyrikken er nice, står instrumentalerne også skarpt og trækker ikke længere ud end de behøver. Observationer: Jeg kunne rigtig godt lide hvordan starten af side to begynder med at lægge op til dans i sangen Denver, hvorefter to instrumentaler følger <3 Standouts: Time Of The Preacher Blue Eyes Crying In The Rain Hands On The Wheel

3/5 Nice Album. Meget 60'erne. Meget syre-rock Kan både høre noget Beatles i instrumentationen og Beach Boys i Harmonierne. Er vild med samspillet mellem den mandlige og kvindelige vokalist. Også nice med et par blues-numre. Hvoraf In The Morning er meget traditionel. Kommer nok til at genbesøge dette album. Nok primært for følgende numre. Standouts: She Has Funny Cars: Sikken en måde at få mig hypet for et album. Nice trommerytme og vildt hooky guitar-riff. Vokalernes mod og samspil på dette nummer er også fedt. Comin' Back To Me: Smukt lille pusterum Somebody to love: Super catchy! How Do you feel: Nok den der giver mig mest Beatles (ticket to ride) + Beach Boys (harmonierne). White Rabbit: Et lille nik til den nok mest syrede børnebog Plastic Fantastic Lover: Plastik Fantastisk nummer!

En absoult fest af et album! Jeg er vild med Sam Cooke, men har aldrig hørt denne perle. Det er en oplevelse at prøve at høre ham i en noget mere afslappet setting, end hans typisk meget rene format. En skam at albummet blev tilbageholdt i over 20 år af denne årsag. Hans interaktion med publikum og musikken virker naturligt for ham, hvilket måske kan tilskrives hans baggrund i gospel-kirken som præstesøn og talentfuld kirkesanger. Jeg foretrækker stadig studie-album med bedre lyd, men kommer helt sikkert til at høre denne igen. Standouts: Chain Gang: Fed udgave af sangen og nice interaktion med publikum til sidst. It's All Right / For Sentimental Reasons: lækker intro til dette medley. Hen mod enden er der også en fed sektion med publikum som kor. Nothing Can Change This Love: Smuk og rå kærlighedserklæring.

Humoristisk jazz-fest Albummet er ok, men den har ikke lige fanget mig og der er ikke noget fra albummet der står vildt tydeligt for mig. Mange af numrene flyder sammen for mig (Ved ikke om det er den fælles lyd, eller om jeg bare ikke har hørt albummet nok). På den anden side synes jeg at albummet gør god brug af humor og kan godt lide instrumentationen samt brugen af call and response. Standouts: Body And Soul: Trods min præferance for numre med vokal over instrumentaler, er dette en af mine standouts på albummet. Trumpetens centrale rolle og den emotion den spilles med kan åbenbart udfylde vokalens rolle for mig på dette nummer. Fed reference til Grieg omkring 2:30.

Undervældende Jeg må indrømme at jeg ikke har hørt albummet så meget som jeg gerne ville, for at give det en ordentlig chance. Til gengæld synes jeg på mine gennemlytninger, at det især var guitaren der bærer albummet. Var ikke særlig vild med vokalen og synes at mange af sangene havde den samme vibe (som ikke lige var min). Vil vende tilbage til albummet for at se om det kan overvinde mig.

Har ikke overvundet mig Har hørt albummet 2-3 gange. Synes det er fedt med blandingen af sprogene, men er ikke særlig vild med mixen, der falder lidt fladt og hvor upoleret albummet lyder som en helhed.

Vildt smukt album! Jeg har desværre ikke haft tid til at høre det så meget som jeg gerne ville før jeg bedømte det. Vidunderlig vokal og backing tracks der lejer med dissonans. Kan også godt lide mixen og de østlige inspirationer. Vil absolut høre denne igen! Standouts: Save Me, Miss Chatelaine, Wash Me Clean, So It Shall Be

Poetisk Jeg har desværre ikke hørt den så meget, men må komme tilbage og genoverveje min vurdering

Vildt Cool album! Vidste ikke at de også kunne være så chill. Standouts: Walk This Way - Needs no introduction. Energisk banger Sweet Emotion - nice hooky riff og interessante lydeffekter (voicebox og reversed audio) You See Me Crying - Nok den sang der overraskede mig mest. Banger afrunding på albummet. Er vild med hvor storslået det lyder. Interessant valg med eet break før outroen.

Meget nice Indie Rock / Brit Pop album gode sommer-vibes og en levende mix. Standouts: Comedy, Pull Together (Hej Oasis), Since I Met You (interessant atmosfære)

Et absolut mesterværk! Elsker arrangementet på dette album. Der er vildt smukke harmonier og interessante rytmer alt sammen bundet sammen af Nick's smukke, luftige og naturlige vokal. En af de mest interessante albums jeg længe har hørt. I sandhed et album der bare må høres!

Ikke lige mig. Nogle af numrene var et vibe, men albummet fangede mig ikke lige. Synes også at det var en lidt hård start med et 10 minutters nummer

Meget viby late night album! Bedre produceret end jeg mindes. Standouts er selvfølgelig Just The Way You Are, Vienna og She's Always A Woman, men kunne også ret godt lide de to første tracks

Groovin' er en god blanding af blue-eyed soul og psykedelisk rock. Den lander et sjovt sted mellem motown og tidlige Beatles eller The Beach Boys. Meget fedt, Album. Vil vende tilbage ;) Standouts: A Girl Like You, I'm So Happy Now, How Can I Be Sure (Nina Simone??), Groovin' (Sam Cooke??)

Ikke i nærheden af at være mit yndlings Beatles-album (Er mere til deres senere lyd), men ikke desto mindre er det et godt sophomore album med en række originale bangers og et par solide covers. Synes desværre at albummet er en smule frontloaded. Standouts: All I've Got To Do, All My Loving, Till There Was You (Smukt cover!)

En interessant lytteoplevelse. Man kan tydeligt fornemme hvor meget Brian Eno lægger i værdien af god produktion. Det er nogle super smukke kompositioner der er produceret og mixet til perfektion. Dette album høres nok bedst liggende i sin seng med sluket lys om aftenen. Har indtil videre kun hørt det på læsesalen på det kgl. Er ret glad for lyrik og vokal, hvorfor dette album ikke kan få en højere score end dette. Kan se hvordan det kan være en barriere for at jeg vælger at sætte det på ved mange lejligheder. Men, igen, meget nice lyd på dette album!

Jeg kan godt lide idéen om at genoplive kunstnere ved at lægge musik til deres uudgivede materiale. Jeg er også for nylig blevet glad for en håndfulde Wilco numre, og kan godt lide den mere moderne lyd de tilføjer. Må også indrømme at jeg bedre kan lide de sange hvor Jeff Tweedy har lagt vokal til. Albummet har en meget chill energi med et par enkelte jigs indimellem. Lyrikken på dette album er fantastisk! Standouts: California Stars, Birds And Ships, At My Window Sad And Lonely, One By One, Another Man's Done Gone

Albummet har desværre ikke rigtigt fanget mig på 3-4 gennemlytninger. et par sange stak ud, men ellers er albummet meget forglemmeligt for mit vedkommende. Standouts: Sympathy For The Devil (Selvfølgelig), Jigsaw Puzzle (Beatles + Dylan), Salt Of The Earth

Nice produktion, men er ikke så glad for Missys flow eller lyrik. Sætter desværre mere pris på alle hendes features som tydeligvis prøver at hjælpe hende med at kickstarte karrieren. Især anden halvdel af albummet er meget bare Missy der blærer sig med hvor god hun er uden på nogen måde at bakke dette op med hendes præstation. Selvom jeg typisk er vild med lyrik og vokal, ville jeg desværre nok bedre kunne lide dette album som instrumental. Albummet havde været meget bedre hvis det var halvt så langt og var bare halvt så irriterende at høre på.

Det kan vist ikke blive meget mørkere. Er meget vild med den minimalistiske produktion, der virkelig giver plads til at lyrikken kan skinne. Er også svært glad for koret på You Want It Darker og It Seemed the Better Way. Jeg er desværre ikke en kæmpe fan af Leonard Cohens spoken word-stil og synes at albummet kan komme til at virke meget ensformigt og langsomt, hvilket får albummet til at føles betydeligt længere end det er. Der er dog ikke en finger at sætte på den smukke lyrik. Standouts: You Want It Darker, On the Level, If I Didn't Have Your Love

Absolut fantastisk album!!! Jeg hørte dette album for første gang for nogle måneder siden, og bliver ved med at vende tilbage til det. Albummet er rå emotion og er dybt bevægende. trilogien af What Mor Can I Say, Lilac Wine og That's All I Ask er absurd smuk. Har anbefalet dette album til flere venner allerede, og tænker ikke jeg stopper!

Et interessant jazz-album. Ved ikke så meget om jazz og er ikke vildt interesseret i instrumental musik. Af det jazz jeg har hørt, er jeg mere til de mere strukturerede stykker med en hooky melodi og et godt groove end de mere improvisationsbaserede stykker. Ved ikke hvilken lejlighed jeg ville putte dette album på til, men sætter pris på den tid jeg har brugt med det i læsesalen.

En indie rock/post punk revival essential. Energien på dette album er tæt på unmatched. Kunne ikke sidde stille i læsesalen med dette album i ørerne. Har hørt en håndfuld af sangene gennem flere år, men har aldrig hørt albummet i dets helhed. De sange jeg kender er helt klart 5/5, men de andre har ikke helt charmeret sig ind på mig endnu, så måske dette album kan blive en 5/5 en dag. Standouts: Riot Van, Mardy Bum, When The Sun Goes Down, A Certain Romance

Hyggeligt album. 12-bar blues for alle pengene. Albummet er godt på en varm sommerdag på stranden. Desværre er albummet meget ensartet måske med undtagelse af 3 numre med lidt lavere tempo. Heldigvis er albummet ikke så langt, at det gør det store.

Weird and wonderful! Kan rigtig godt lide forsangeres meget genkendelige stemme. Elsker hvor løssluppen og fri en energi der er på albummet og hvor kaotisk mixen er med mange forskellige lydeffekter og fragmenterede instrumentationer. Rytmerne på dette album er også nice. Dette er måske den introduktion til female punk rock jeg har ventet på.

moderne westernfilm-vibes! Der var Alex Turner igen. Jeg synes han stemme fungerer godt til dette mere symfoniske værk. Interessant at høre ham i lidt større arrangementer end på Arctic Monkeys' albums. Standouts: The Age Of The Understatement (episk åbningsnummer), Calm Like You (Elsker især energien på 'Locked up inside of your loops'), My Mistakes Were Made For You (Bare cool vibes. Også lidt mere noir), The Meeting Place.

Ved ikke helt hvad jeg synes om den. Kan godt lide instrumentationen, men rappen rammer lidt skævt. Det giver mig kæmpe Fresh Prince vibes. Der er god energi og groovy beats, men kommer nok ikke til at høre det igen.

God kombination af akustisk folk og elektrisk blues-inspireret rock. Det er også et interessant lyduinvers med forskellige typer percussion og interessante harmonier og eksperimenter med reversed lyd på for eksempel That's The Way. Standouts: Immigrant song (Selvfølgelig! Episk åbningsnummer), Since I've Been Loving You (Nok en af de mest bluesede numre på albummet), Tangerine (Godt eksempel på noget akustisk folk). Kommer til at høre albummet igen

Virkelig interessant conceptalbum! Jeg har hørt de første tre sange en del gange før, men har haft svært ved at høre hele albummet. Jeg har kunnet mærke at dette også har været tilfældet i denne omgang. Albummet er ret langt på 1 time og 7 minutter og jeg kan mærke at især de lange instrumentalstykker får mig til at zone ud og blive uopmærksom. Så kan næsten intet huske af sidste halvdel af albummet. De tre første sange derimod er absolutte bangers. Måske albummet kan overvinde mig mere med tiden som en helhed, men det bliver lidt ensartet i længden.

Huh, vidste ikke at albummet var coproduceret af David Bowie. Synes godt jeg kan høre sammenligningerne mellem dette og hvad jeg har hørt af David Bowies værker. Albummet er en form for teatralsk og meget løssluppen garagerock/proto-punk. Ville ønske at mixen var lidt mere clean. Standouts: Sixteen (mangler mere koklokke), Passenger (selvsagt), Turn Blue (3:56 - Bleuh)

Nice alt-rock/grunge album! Fed energi og hooky rytmesektion. Albummet skriger 90'erne på den gode måde, og kan godt forstå at Courtney Love og Kurt Cobain fandt sammen. Standouts: Violet (more like violent); Asking For It (Nice dynamisk væksling); Softer, Softest (Interessant lyrik, fed. Nok det mest dæmpede nummer på albummet)

Et vildt godt album der er svært at placere genremæssigt. Punk Rock? Post-Punk? New Wave? alt dette med en snert af Reggae, Ska og Jazz. Uanset hvad er det meget mere eklektisk og diverst end jeg huskede det. Standouts: London Calling, Lost In The Supermarket, I'm Not Down

Gode sommervibes. Albummet minder mig, ikke overraskende, om Stromae, der også synger på fransk og har draget inspiration fra afrikanske rytmer i sin musik og. kunne godt ønske at både albummet og de individuelle sange var lidt kortere. Det og hvis jeg var bedre til fransk ville nok hæve scoren.

Interessant kollektion af show tunes, andre covers og et par enkelte originale numre. Har ikke fået hørt albummet så meget som jeg gerne ville. Ved ikke om det bare lige ikke har været det mood jeg har haft brug for at høre. Jeg håber at kunne vende tilbage til dette album og give det en ordentlig vurdering. For nu må den dog ligge her, da den ikke lige har fanget mig.

Lækkert album! Et skelsættende værk hvor jeg synes Beatles begynder at bevise sig selv som mere end et coverband eller en one-trick pony. Det er på samme tid et overgangsalbum hvor man stadig kan høre den ikoniske tidlige Beatles formular. Dertil kommer en række smukke bangers som Norwegian Wood, Michelle og In my Life. En af mine yndlings beatlesalbum, men har ikke hørt den sindssygt meget. der er desværre et par numre på albummet der ikke har siger mig så meget... endnu? Herunder The Word og de tre sidste numre.

Meget nice og smukt album. Ved at lytte til dette album har jeg fået øjnene op for styrken i George Michaels stemme. På nogle tidpunkter minder den mig om Freddie Mercury, men på en måde mere delikat. Albummet har meget samme vibe hele vejen igennem, men har et par højdepunkter. Standouts: They Don't Go When I Go (Virkelig smuk og man kan sagtens høre Stevie Wonders arbejde på nummeret), Mother's pride (bare hjerteskærende), Waiting (vildt smuk)

Meget smukt album! Jeg har læst mig til at Billie Holiday døde året efter dette album blev lavet efter mange år med stofmisbrug og tragedier. Hendes stemme er på dette tidspunkt ikke hvad den har været, og det kan tydeligt høres på albummet. Dette er dog ikke nødvendigvis dårligt, da det giver en hjerteskærende effekt og er meget råt. Albummet er godt til en stille aften eller til at have i bagggrunden mens man læser. Desværre lider albummet under dets længde og ensartethed.

Nice lille Swamp Rock album. Med sine små 29 minutter er dette album hurtigt ovre. Dog er det godt pacet og fyldt med masser af værdi der er værd at høre flere gange. Er vild med John Fogertys semi-raspy stemme på dette album Albummet byder både på blues-guitar og country-ballader og er pacet godt. Standouts: Green River, Commotion (Nice hooky bass-line), Wrote A Song For Everyone, Bad Moon Rising

Episk rock opera der skifter mellem romantiske ballader og energiske hard rock numre, altsammen præsenteret med teatralsk flair. Standouts: Bat Ot of Hell, Heaven Can Wait, Paradise By the Dashboard Light

Ambientmusikkens fader er tilbage. Jeg valgte at høre dette album mens jeg læste, hvilket det fungerede godt til. Brian Eno har beskrevet ambient som værende ligeså ignorerbart som interessant. Jeg er desværre nok mere til musik der både er interessant og drager min opmærksomhed. Min største udfordring med ambient musik er simpelthen at høre det. Når der er sagt, er det bedre end ikke at høre noget, og det lød ret nice. Måske høres dette album bedst i en lufthavn.

Nice Brit-pop/post-punk/Glam album! Kan specielt godt lide albummets melodier og Guitar-riffs. Sammenlignet med de andre tre store Brit-pop bands synes jeg de minder mest om Pulp, baseret på hvad jeg har hørt. Måske den meget frie/escentriske stemmeføring spiller en rolle her. Føler ikke, at jeg er færdig med at høre dette album. Dels fordi jeg ikke har hørt det så meget, og dels fordi jeg føler det har meget at give endnu. Standouts: So Young, Animal Nitrate, The Drowners

Cool Jangle album. Jeg nød den gode energi, men albummet føles en smule frontloaded. Har ikke så meget mere at sige til albummet. Det var bare godt at høre, men ikke noget banebrydende. Vidste ikke at Belinda Carlisle havde været i et band. Standouts: Our Lips Are Sealed, How Much More, Lust To Love, This Town

Smukt Soul Album fra Lady Soul (Aretha Franklin). Skal have hørt det noget mere. Aretha har en sindssygt smuk og ren stemme på dette album og fortjener i den grad tilnanvnet Lady Soul (Men hun er ikke den eneste). Også vildt smuk arrangement albummet igennem. Sætter også pris på det nydelige cover af Groovin'. Standouts: Chain of Fools, (You Make Me Feel Like) A Natural Woman, (Sweet Sweet Baby) Since You've Been Gone, Ain't No Way. Måske denne kan rykke op på 5 stjerner med tiden.

Meget cool album! Det minder mig meget om midten af The Beatles' diskografi, hvis de var fortsat i den retning. Albummet er meget storslået og er ikke bange for at afprøve nogle ting, for eksempel dissonans og mange forskellige instrumenter og genrer. Albummet er tilnærmelsesvist cinematisk til tider. Standouts: I'd Like That, Easter Theatre, Frivoulous Tonight, The Last Balloon

et ok proto-punk album. Albummet har ikke helt overvundet mig på mine gennemlytninger. Tror forsangerens stemme og fraseringer irriterer mig lidt, og mange af sangene har ikke lykkes med at skille sig fra de andre for mig. Dog er der et par gode numre på albummet. Standouts: Roadrunner, Astral Plane, Hospital

En af de første punk-albums. Udover den absolutte banger Blitzkrieg Bob er der ikke så meget der har skilt sig ud på dette album. Det er meget ensartet, men har dog en fed vibe. Hader desværre starten på chainsaw :((

Nice album. Meget eksperimenterende. Synes dog nogle af numrene har for svage hooks til at være så lange. Ellers synes jeg albummet er en interessant oplevelse. Standouts: Good Times Bad Times, Babe I'm Gonna Leave You, Your Time Is Gonna Come

Fantastisk album! Banger på banger af det bedste indie folk rock / alt-rock. Numrene er simple. Men vildt stemningsfyldte og catchy. Standouts: Dead Leaves and the Dirty Ground, Fell In Love With a Girl, We're Gonna Be Friends. Mange flere kunne være tilføjet her

Nok en af de mest liderlige albums nogensinde udgivet. Super clean og smooth soul. Super laid back vibe fantastisk til lange sommeraftener.

Meget smukt country folk album! Dele af albummet minder mig meget om Rumors at Fleetwood Mac. Især Nancis vokal minder mig om Stevie Nicks'. Meget behageligt album at lytte til, men er mest til de stille numre på albummet, måske også dem der hælder mest til folk fremfor country. Standouts: More Than A Whisper, Love's Found A Shoulder, The Wing & The Wheel

En fantastisk soul-essential. Selvom albummet primært består af covers, formår Otis med backing-orcestret at gøre sangene til sine egne. Otis' stemme er vildt smuk og rammer en perfekt grænse mellem ren og raspy. Ole Man Trouble, I've Been Loving You Too Long, You Don't Miss Your Water

Meget cool og accessible progressive hard rock album! Har hørt det igennem nogle gange et år eller to tilbage. Tror b-siden kræver et par gennemlytninger mere. A-siden står lidt skarpere og er mere mainstreamvenlig. Albummet er meget godt mixet og har super punchy trommer og catchy riffs

Meget nice dark alt-rock/post hardcore album. Har ikke hørt det så meget, men kan forstå at det er et meget mørkt koncept-break-up album. Det handler om enden på et usundt forhold med aggression (måske vold) og stodmisbrug. Had og selvhad er kernen i albummet. Skal have hørt det igen, men synes det virker meget nice