1001 Albums Summary

Concrete jungle groovy åbningsnummer med fed guitar solo: 5/5 Meget repetitivt at lytte til den samme reggae-rytme i alle sange: 2/5

Cool rock opera om Tommy, som er døv, blind og stum og udsættes for lidt af det hele. Lidt on the nose en gang imellem. Fuck cousin Kevin.

Girl from Ipanema: banger Corcovado: også banger Resten meget lækkert, men også så blødt og upåtrængende, at man glemmer at lytte efter

Sunday morning: pretty good Venus in furs: også pretty good, mere dyster Resten: temmelig kedelig

Start har PS1 start up lyd, mega sejt. Pyramids: 5/5 banger. Lost, Crack Rock og Forrest Gump er også bangers. Er ikke så meget til R&B stykkerne nødvendigvis dog. Albummet burde nok have 4,5 stjerner, hvis muligt.

Bittersweet symphony: muligvis en af de bedste rocksange, genial britpop. Desværre er resten af albummet for langt og kører meget i den samme rille.

Meh

Meh

Behagelig country, men ikke nogen sange, som kommer helt op på banger niveau

Næsten S tier. Udover Sandman og Nothing else matters (som er lidt overspillede) har albummet kæmpe bangers som Sad but True, Unforgiven, Wherever I may Roam. Alle instrumenter er super tydelige at høre, og James er på sit mest ikoniske niveau. Eneste der trækker ned er nogle lidt svage sange i form af Struggle within og Don't tread on me. 4,5, som må blive rundet op

Sunshine of your love: ret fed Resten: ok syrerock

Funky men også lidt irriterende jazz. Måske egentlig 2,5

Verdensklasse disko. Det her album giver mig lyst til at gå i alt for stramme trompetbukser

De enkelte gode dele på dette album overskygges fuldstændig af Lennons enerverende skrigeri og hans overbevisning om, at det er interessant for andre end ham selv, at han er så voldeligt besat af/forelsket i Yoko Ono, at han tror det udgør en form for højere stadie af menneskelig bevidsthed

Genial synth pop