1001 Albums Summary

Concrete jungle groovy åbningsnummer med fed guitar solo: 5/5 Meget repetitivt at lytte til den samme reggae-rytme i alle sange: 2/5

Cool rock opera om Tommy, som er døv, blind og stum og udsættes for lidt af det hele. Lidt on the nose en gang imellem. Fuck cousin Kevin.

Girl from Ipanema: banger Corcovado: også banger Resten meget lækkert, men også så blødt og upåtrængende, at man glemmer at lytte efter

Sunday morning: pretty good Venus in furs: også pretty good, mere dyster Resten: temmelig kedelig

Start har PS1 start up lyd, mega sejt. Pyramids: 5/5 banger. Lost, Crack Rock og Forrest Gump er også bangers. Er ikke så meget til R&B stykkerne nødvendigvis dog. Albummet burde nok have 4,5 stjerner, hvis muligt.

Bittersweet symphony: muligvis en af de bedste rocksange, genial britpop. Desværre er resten af albummet for langt og kører meget i den samme rille.

Meh

Nok egentlig en 3,5. Rigtig fed syrerock, men desværre ikke helt min genre. Det er meget bred ymer og knæhøj karse

Meh

Behagelig country, men ikke nogen sange, som kommer helt op på banger niveau

Næsten S tier. Udover Sandman og Nothing else matters (som er lidt overspillede) har albummet kæmpe bangers som Sad but True, Unforgiven, Wherever I may Roam. Alle instrumenter er super tydelige at høre, og James er på sit mest ikoniske niveau. Eneste der trækker ned er nogle lidt svage sange i form af Struggle within og Don't tread on me. 4,5, som må blive rundet op

Sunshine of your love: ret fed Resten: ok syrerock

Funky men også lidt irriterende jazz. Måske egentlig 2,5

Verdensklasse disko. Det her album giver mig lyst til at gå i alt for stramme trompetbukser

De enkelte gode dele på dette album overskygges fuldstændig af Lennons enerverende skrigeri og hans overbevisning om, at det er interessant for andre end ham selv, at han er så voldeligt besat af/forelsket i Yoko Ono, at han tror det udgør en form for højere stadie af menneskelig bevidsthed

Genial synth pop

Enormt fjollet sangstemme og sangtekster, men på en eller anden måde fungerer det med mærkelig 00'er nu metal vrede

Behagelig jazz at lytte til om morgenen, når man laver spejlæg med avocado sammen med Ebbe

Dejlig soul funk

Det her album rammer en genre, som er totalt det modsatte af, hvad jeg kan lide at lytte til. Jeg forstår virkelig ikke appellen

Pretty cool

Masser af ikoniske sange som Wouldn't it be nice og God only knows. 60'er pop er ikke helt min ting, men Pet Sounds gør det så rent og med så mange specielle lyde og harmonier, at det bare fungerer

Mange gode bangers plus ekstra point for at være Michelsen damernes besættelse

Longview: mega banger med fed basgang Basket case: også kæmpe banger Welcome to paradise: ditto Generelt super fed pop punk, men hvis jeg skal være lidt kritisk, så har albummet rigtig mange korte sange. Det ville have været rart, hvis nogle af de gode sange havde fået mere spilletid til at udvikle sig, og så kunne man måske have skåret Sassafrass roots og FOD fra. 4,5 som bliver rundet op.

Janis Joplins sangstemme kunne lige så godt være Marge Simpsons. Hun lyder, som om hendes kost består af cigaretter og whisky, og det er ret fedt. Men det kan ikke redde albummet fra bare at være en masse 60'er rock-nonsens

Masser af bangers. Lidt synd at Kanye er psykopat

Moody minimalistisk pop, hvilket er meget cool (og lidt nostalgisk). Men det er lidt svært at abstrahere fra Lordes bizarre stemmeføring

Dejlig mørk stemning og stemme med Cohen's spoken word

Fint country rock album. En skam at de rigtig gode sange (Green River og Bad Moon Rising) er så korte.

Jazz balancerer på en hårfin grænse mellem behagelig og ulidelig lytning. Den her plade falder lidt for ofte i den sidste kategori