1001 Albums Summary

Jeg tænker, jeg kører en rangering af numre til at starte med: 1) Dream Brother - Ikonisk, verdens bedste breaks? Oppe der med Blue Monday 2) Eternal Life - Bare den Buckley jeg bedst kan lide, fyldt med energi og følelser. 3) So Real - Elsker alt ved dette nummer 4) Forget Her - Man kan aldrig glemme det omkvæd og den sideløbende guitar 5) Mojo Pin - Bedre end grace, JEG FØLER DEN MERE 6) Lover, You Should've Come Over - burde egentlig falde i samme kategori som Last Goodbye (lige ud af landevejen-kommentar), men fungerer bare bedre. 7) Grace - Quintessential Buckley 8) Last Goodbye - Mere lige ud af landevejen og mindre interessant end Grace og Mojo Pin derfor under 9) Hallelujah - Den er sgu udspillet nu 10) Corpus Christi Carol - Den eksisterer og det er en del af oplevelsen især lige før Eternal Life står den i perfekt kontrast. Men altså som sig selv meh 11) Lilac Wine - den mest skip-able på albummet Svært at komme uden om 5 stjerner til Grace. Noget af det jeg mindst kan lide af lyde på albummet er sjovt nok, den akustiske guitar på f.eks. Last Goodbye og Lover, You Should've Come Over, jeg synes ikke den tilføjer noget specielt. Hvis der er svage punkter på albummet er de vigtige for hele pladens fortælling alligevel, svært at kritisere noget

Sindssyge stryger, kor, piano i omkvæd på Tiny Dancer, kææææmpe banger jo alle dage Jeg har lidt svært ved sangstilen gennemgående, vokalen er lidt for meget et instrument for ham. Kan bedre lide når han lige bringer koret ind for lidt dybde i stedet for at lade stemmen knække op og ned på hver anden strofe. EKSEMPLE RAZOR FACE: "Lay doo-oow-wwn" Indian Sunset er lidt et genrebrud, lyder som Phil Collins på trommer og så den solosang intro, noget anden stemning. Og så alligevel ikke rigtig... Jeg ligger nok omkring 3.8, jeg ville have det dårligt med at give denne tre stjerner, men det er også en svag 4.

FEET. Sjovt at følge Elton John op med dette - hvor piano er hovedrolle, men jeg kan bedre lide dette. Hvor Elton bare kører fuldt program på det hele virker der lidt mere udvalgt, bare et kor i stedet for stryger, så guitar, så kor, så hvad ved jeg. Det er et andet tempo, men det fungerer virkelig godt. Catchy vers, god produktion. Jo mere jeg lytter, jo mere bliver det også en anelse 'ensformigt', med relativt samme opskrift. MEN det fungerer, så det er tilgivet, jeg føler en 4.2.

Jeg ville virkelig gerne ELSKE det her, men jeg forstår det ikke godt nok... Hvis albummet havde været mere som gigantic og så et par afstikkere til det mere skaldede, de har så ville jeg klart sige 4. Men det er det ikke, og selv om jeg godt kan have det fedt over nogen af de mere skaldede, så er det for svært. 3.2 tænker jeg. Jeg kan bedre lide det end Elton John, men den gav jeg fire, der var nok en begynderfejl.

2.3, skoleband-lyden, de var heldige at ramme den lige i røven med Heads Will Roll. Forsangers stemme også utroligt ensformig i længden

Det var meget godt, gode lyde på guitar, synes også kompositionen var fin på det meste. Forstår mig ikke rigtig på genren, men det lyder godt, tror også det lyder bedre end det gennemsnitlige RnB/whatever genre det er. Tænker en 3.1-agtigt

Hvor er den der Homeless underlig at lytte til med al den stønnen. KÆMPE album, 4.0 ligeud du

Måske har jeg hørt for meget talking heads of er ikke klar til en renaissance endnu. Jeg kan høre alt det jeg kan lide ved talking heads, men det rammer ikke helt for mig. En stærk treer og det har jeg ikke noget imod ift tidligere ratings, UD OVER der er lige han Elton jeg gav fire...

CERTIFIED BANGER

Jeg gruede lidt for det her, men det var bedre end frygtet. Nightclubbing er et kæmpe nummer først og fremmest, man kan tydeligt høre Bowie i hele albummet. Det er nok en ok stærk 3'er, jeg er tæt på 4

Det er vist her Elias Rønnenfelt har sin inspiration fra, lyder 1:1 som noget han kunne have lavet. Jeg har en forestilling om at Anders hader det her, ved ikke hvorfor xD Jeg synes, det var meget fedt, tror det er en svag 3'er igen.

Ikke så vild med åbningsnummer, men Change in Speak BANGER, perfekt flow og beat. Det er sjovt, hvordan hip hop bare kunne være snak hen over beatet i 90'erne f.eks. på tread water. Beats som disse bliver bare ikke produceret længere, de er også 'vigtigere' i den forstand, der bare kan være pauser i rappen, der tvinger en til at sidde og lytte til en lille variation i beatet eller lidt scratch eller whatever. Der er god tid, det er cool med cool på. Me Myself and I slapper også alt for hårdt, kæmpe skifte fra resten af albummet føles det som, så er der fest. Der er mange highlights men også et par middel sange ind imellem. Jeg kan ikke komme op på 5, men det er en stærk 4.

Nøj, hvor jeg bare ikke forstår appellen i sådan noget her, jeg hopper så meget af på alle de trivielle kærlighedstekster. Det virker så overfladisk, jeg kan slet ikke være i det. I mit hoved er den ultimative jazz-tekst man kan fyre af: "See you in my dreams tonight", og alt jazz-tekst er bare en afgrening af det. MEN VI ER HER JO IKKE FOR TEKSTEN så: Man skal virkelig være blæse-nørd før man synes det her er fantastisk tænker jeg. Så ville jeg godt kunne høre det, de sidder tight og kompositionerne er sådan set fede nok, men det er bare meget ensformigt i mine utrænede ører. Altså, det er okay, jeg slukkede ikke albummet før tid, men jeg var klar, da det sluttede. 2.1-agtig

SÅ fik vi endnu en masterpiece, BUM. Moderne tids ubestridte konge af konceptalbum fyldt med ørelir, der også virker på egen hånd. MED DET SAGT, så er første 2/3 bedre end sidste 1/3 som enkeltstående sange, men som samlet værk er havner vi stadig helt i top. 4.8-ish

Musik til en anden del af kloden end det kolde priviligerede skandinavien. I mine ører er det nok bare kedeligt og lidt intetsigende. Det kan godt være det er upopulært. Tror min yndlings er Waiting in Vain, der synes jeg der sker lidt mere end på de resterende numre. 2.4.

Han lyder godt i sine unge dage! Stemmen er mere min stil end det heeeelt bassede i moderne tid, og albummet lød bare rigtig fedt. En stor stor 3'er, lige på nippet, 3.5

Uhhh, det her glæder jeg mig til at få lyttet til! Det her er lige mig, Cupids Trick og Speed Trials er highlights for mig. Lyttede til det 2 gange i streg, for jeg havde lyst til at give 5, men ikke uden at være sikker. MEN det er en 5'er.

Jeg hører albummet som en fyr der gerne vil være soul full og lave musik som lyder lidt a la massive attack ift. features af sangere - det når bare i den relation aldrig tæt på at komme i mål. OKAY, der er lidt stilforskel, lidt mere repetitivt og lyden er anderledes især på tyngden af det instrumentale, der jo er meget lettere. Men det gør det også bare ret uinterresant og forglemmeligt. De første spæde spadestik til den moderne flydermusiktrend??? Bare for kedeligt... for at understrege reference til Massive Attack: Why does my heart feel so bad lyder som en dårlig version af et massiv attack nummer med Horace Green og South Side, der følger efter lyder i starten som et nummer der gerne vil være ligesom f.eks. Blue Lines hvor Tricky synger. Nøj, hvor er det også langt... 2.3

Der er glimt af det Foo Fighters, som jeg godt kan lide, men jeg synes ikke rigtig det når i mål på debuten her. Skoleband lyder hænger lidt ved, de har ikke heeelt fundet samspillet endnu, Grohl synger heller ikke rigtig fedt her. Det er OK, det er OK... 2.5

Så fandt vi boots on the ground samplet, men det vidste ANDERS sikkert allerede :D Er det cool? Helt klart. Er det lige meget min smag det hele? Nej. Jeg er vild med lydene på In the Colosseum, Jesus Gonna Be Here, Murder in the Red Barn og The Earth Died Screaming, men der er også tracks jeg ikke kan være med på. Kan bedre lide anden halvdel af pladen, jeg føler umiddelbart en 3.5-ish. Men det kan godt være vi sniger os op i en lille 4 faktisk, der er mange highlights, jeg lyttede igen

2 meeeehhh

Det var meget fedt, har haft lidt travlt på job til at anmelde ordentligt, men en lille 3'er

Den gemte ikke mit review, øv. Men det er 5 (stjerneøjne-emoji)

Jeg har lyttet til noget Sufjan Stevens men mest hits, og det er som om det altid er klynkerne/følerne, der bliver hits. Lidt rart, med et afbræk fra det med ham. Han har en farlig stemme man kan blive træt af i længden, den er næsten 'for blød', så den rammer en eller anden centralnerve. Men når der kommer lidt kor på osv. så spiller det. Der er meget 'novelty' i hans lyd, så kan godt forstå et album som dette fortjener et lyt. Det står ud fra mængden på den måde. Jeg kan meget godt lide det. Han er godt nok vild med strygerne og hornene, men heldigvis ikke på sådan en måde, hvor de overtager det hele. Han er god til kompositionerne, hvor de bakker ham op til sangenes klimax. Det gør det meget lytbart, meeeen også lidt kedeligt og forudsigeligt i længden. Chicago slapper, føler en pæn 3'er

Jeg synes Prince er rimeligt overvurderet, jeg viber sgu ikke så meget med det. Så er der sikkert en historie med tiden og lyden, men i 2026 synes jeg bare det er lidt for meget over the top... Men om jeg vil det eller ej, sidder jeg stadig og føler den lidt, når jeg ikke lægger mærke til det, det er nok en 3'er. Men jeg får sgu også lidt stress af at lytte til noget af det, ærligt. De trommer på something in the water for eksempel.

Hvordan er det her nogensinde en OK titel til en plade, jeg KAN ikke forstå det..... Jeg er ikke god til at lytte til sådan noget her, man kan jo nok sige alt muligt om for tiden og sådan noget men hvad ved jeg om det, 2.5, det er fint nok. Skud ud til "Was I gay, 'till today"

Klar på noget New Order! Jeg kan godt lide det, jeg tror dog stadig det 'bare' er en stor 3'er. Ville egentlig gerne 4 men synes ikke det er deres bedste.

Hvad er det her for en algoritme? Matrixen glitcher, new order og så Joy Division???? Der er ikke engang transmission eller atmosphere på den her mand wth Når man hører New Order kan man godt forstå, hvordan bandet mpske har været glad for at komme væk fra den dystre lyd. Men det holder altså også det her, vi er jo næsten ovre i håndspillede triphop-vibes med hypnotiserende dystre tendenser. Light 4

Åh gud.... Svært at anmelde sådan noget gimmick musik, Rock Lobster er simpelthen for underligt, men på samme tid kan det også et eller andet... Det er bare svært når de tager sig selv så lidt seriøst... De lyder egentlig OK en gang imellem, så de må godt få 2 stjerner

Synes egentlig det er OK, ikke så meget mere. Jeg er ikke vild med den kvindelige forsangers stemme - jeg forestiller mig lidt at Wendy fra the Shining synger som hun gør :D Måske mest på de to første numre Det er meget godt, en treer, middel middel middel

Det føles som et album, der godt kunne have banet vejen for meget andet i genren. Det var godt, men også lidt ensformigt i længden. En lille 3'er

Dejligt album, kniber sig op på en 4'er. Tænker det er noget nær deres topform, det holder stadig.

Egentlig meget fedt, men det bevæger sig lidt tangerende til det kedelige baggrundsmusik. Alligevel er det interessant nok. Produktionen er der jo heller ikke en finger at sætte på. Jeg synes, det er den milde 3'er.

Straight masterpiece, 4.8/5 Jeg ved ikke havd jeg mere skal sige, jeg synes det er så fedt det hele. Elsker melodierne i det, de udstrakte introer, guitarlydene, Smith's stemme.

Et par bangers i streg, lææækkert. Hvor er den akustiske guitar bare psycho clean på det her album mand, den lyder såååå sprød. Kirkeorglet er også ret sjovt. Sejt med strygerarrangementer. Føler en stærk 4'er.

GIRL BOSS ROCK Der er et par hits der sidder fast og lyder meget godt, men jeg synes sgu ikke bundniveauet er så højt. Musikken er rimelig forglemmelig og hvis Alanis' stemme så tipper over i det irriterende (hvilket desværre forekommer), ja så står numrene ikke særligt pænt... Det var faktisk mest bare åbningsnummeret ovenstående gjaldt for. Resten er meget mere lytbart. Det er en pæn 3'er

Quintessentially NY. Det er en straight banger, NAS er for vild på den her. Han har 90'ernes bedste flow? Nu er jeg jo ikke nået til Biggie og Tupac endnu, men jeg synes virkelig lyden på det her holder helt frem til 2026. Det er 5 stjerner

Sindssyg debutplade at udgive. Gudsbenådet rocker, fra day 1. hvor mange soloer har down by the river? Der er god tid og bangers imellem. Der er også lidt lowlights, synes ikke rigtig round and round can så meget, og generelt er anden halvdel svagere. Men 4, det er det. Nok lidt over også, hvis man skal gå mere i detaljen.

Ad for et cover, hvor er det grimt. Jeg synes sådan et nummer som "Why can't I be free" lyder ret progressivt for tiden og egentlig albummet generelt. Det er ikke kedeligt, men det er ikke min smag decideret.