1001 Albums Summary

Jeg tænker, jeg kører en rangering af numre til at starte med: 1) Dream Brother - Ikonisk, verdens bedste breaks? Oppe der med Blue Monday 2) Eternal Life - Bare den Buckley jeg bedst kan lide, fyldt med energi og følelser. 3) So Real - Elsker alt ved dette nummer 4) Forget Her - Man kan aldrig glemme det omkvæd og den sideløbende guitar 5) Mojo Pin - Bedre end grace, JEG FØLER DEN MERE 6) Lover, You Should've Come Over - burde egentlig falde i samme kategori som Last Goodbye (lige ud af landevejen-kommentar), men fungerer bare bedre. 7) Grace - Quintessential Buckley 8) Last Goodbye - Mere lige ud af landevejen og mindre interessant end Grace og Mojo Pin derfor under 9) Hallelujah - Den er sgu udspillet nu 10) Corpus Christi Carol - Den eksisterer og det er en del af oplevelsen især lige før Eternal Life står den i perfekt kontrast. Men altså som sig selv meh 11) Lilac Wine - den mest skip-able på albummet Svært at komme uden om 5 stjerner til Grace. Noget af det jeg mindst kan lide af lyde på albummet er sjovt nok, den akustiske guitar på f.eks. Last Goodbye og Lover, You Should've Come Over, jeg synes ikke den tilføjer noget specielt. Hvis der er svage punkter på albummet er de vigtige for hele pladens fortælling alligevel, svært at kritisere noget

Sindssyge stryger, kor, piano i omkvæd på Tiny Dancer, kææææmpe banger jo alle dage Jeg har lidt svært ved sangstilen gennemgående, vokalen er lidt for meget et instrument for ham. Kan bedre lide når han lige bringer koret ind for lidt dybde i stedet for at lade stemmen knække op og ned på hver anden strofe. EKSEMPLE RAZOR FACE: "Lay doo-oow-wwn" Indian Sunset er lidt et genrebrud, lyder som Phil Collins på trommer og så den solosang intro, noget anden stemning. Og så alligevel ikke rigtig... Jeg ligger nok omkring 3.8, jeg ville have det dårligt med at give denne tre stjerner, men det er også en svag 4.

FEET. Sjovt at følge Elton John op med dette - hvor piano er hovedrolle, men jeg kan bedre lide dette. Hvor Elton bare kører fuldt program på det hele virker der lidt mere udvalgt, bare et kor i stedet for stryger, så guitar, så kor, så hvad ved jeg. Det er et andet tempo, men det fungerer virkelig godt. Catchy vers, god produktion. Jo mere jeg lytter, jo mere bliver det også en anelse 'ensformigt', med relativt samme opskrift. MEN det fungerer, så det er tilgivet, jeg føler en 4.2.

Jeg ville virkelig gerne ELSKE det her, men jeg forstår det ikke godt nok... Hvis albummet havde været mere som gigantic og så et par afstikkere til det mere skaldede, de har så ville jeg klart sige 4. Men det er det ikke, og selv om jeg godt kan have det fedt over nogen af de mere skaldede, så er det for svært. 3.2 tænker jeg. Jeg kan bedre lide det end Elton John, men den gav jeg fire, der var nok en begynderfejl.

2.3, skoleband-lyden, de var heldige at ramme den lige i røven med Heads Will Roll. Forsangers stemme også utroligt ensformig i længden

Det var meget godt, gode lyde på guitar, synes også kompositionen var fin på det meste. Forstår mig ikke rigtig på genren, men det lyder godt, tror også det lyder bedre end det gennemsnitlige RnB/whatever genre det er. Tænker en 3.1-agtigt

Hvor er den der Homeless underlig at lytte til med al den stønnen. KÆMPE album, 4.0 ligeud du

Måske har jeg hørt for meget talking heads of er ikke klar til en renaissance endnu. Jeg kan høre alt det jeg kan lide ved talking heads, men det rammer ikke helt for mig. En stærk treer og det har jeg ikke noget imod ift tidligere ratings, UD OVER der er lige han Elton jeg gav fire...

CERTIFIED BANGER

Jeg gruede lidt for det her, men det var bedre end frygtet. Nightclubbing er et kæmpe nummer først og fremmest, man kan tydeligt høre Bowie i hele albummet. Det er nok en ok stærk 3'er, jeg er tæt på 4

Det er vist her Elias Rønnenfelt har sin inspiration fra, lyder 1:1 som noget han kunne have lavet. Jeg har en forestilling om at Anders hader det her, ved ikke hvorfor xD Jeg synes, det var meget fedt, tror det er en svag 3'er igen.

Ikke så vild med åbningsnummer, men Change in Speak BANGER, perfekt flow og beat. Det er sjovt, hvordan hip hop bare kunne være snak hen over beatet i 90'erne f.eks. på tread water. Beats som disse bliver bare ikke produceret længere, de er også 'vigtigere' i den forstand, der bare kan være pauser i rappen, der tvinger en til at sidde og lytte til en lille variation i beatet eller lidt scratch eller whatever. Der er god tid, det er cool med cool på. Me Myself and I slapper også alt for hårdt, kæmpe skifte fra resten af albummet føles det som, så er der fest. Der er mange highlights men også et par middel sange ind imellem. Jeg kan ikke komme op på 5, men det er en stærk 4.

Nøj, hvor jeg bare ikke forstår appellen i sådan noget her, jeg hopper så meget af på alle de trivielle kærlighedstekster. Det virker så overfladisk, jeg kan slet ikke være i det. I mit hoved er den ultimative jazz-tekst man kan fyre af: "See you in my dreams tonight", og alt jazz-tekst er bare en afgrening af det. MEN VI ER HER JO IKKE FOR TEKSTEN så: Man skal virkelig være blæse-nørd før man synes det her er fantastisk tænker jeg. Så ville jeg godt kunne høre det, de sidder tight og kompositionerne er sådan set fede nok, men det er bare meget ensformigt i mine utrænede ører. Altså, det er okay, jeg slukkede ikke albummet før tid, men jeg var klar, da det sluttede. 2.1-agtig

SÅ fik vi endnu en masterpiece, BUM. Moderne tids ubestridte konge af konceptalbum fyldt med ørelir, der også virker på egen hånd. MED DET SAGT, så er første 2/3 bedre end sidste 1/3 som enkeltstående sange, men som samlet værk er havner vi stadig helt i top. 4.8-ish

Musik til en anden del af kloden end det kolde priviligerede skandinavien. I mine ører er det nok bare kedeligt og lidt intetsigende. Det kan godt være det er upopulært. Tror min yndlings er Waiting in Vain, der synes jeg der sker lidt mere end på de resterende numre. 2.4.

Han lyder godt i sine unge dage! Stemmen er mere min stil end det heeeelt bassede i moderne tid, og albummet lød bare rigtig fedt. En stor stor 3'er, lige på nippet, 3.5

Uhhh, det her glæder jeg mig til at få lyttet til! Det her er lige mig, Cupids Trick og Speed Trials er highlights for mig. Lyttede til det 2 gange i streg, for jeg havde lyst til at give 5, men ikke uden at være sikker. MEN det er en 5'er.

Jeg hører albummet som en fyr der gerne vil være soul full og lave musik som lyder lidt a la massive attack ift. features af sangere - det når bare i den relation aldrig tæt på at komme i mål. OKAY, der er lidt stilforskel, lidt mere repetitivt og lyden er anderledes især på tyngden af det instrumentale, der jo er meget lettere. Men det gør det også bare ret uinterresant og forglemmeligt. De første spæde spadestik til den moderne flydermusiktrend??? Bare for kedeligt... for at understrege reference til Massive Attack: Why does my heart feel so bad lyder som en dårlig version af et massiv attack nummer med Horace Green og South Side, der følger efter lyder i starten som et nummer der gerne vil være ligesom f.eks. Blue Lines hvor Tricky synger. Nøj, hvor er det også langt... 2.3

Der er glimt af det Foo Fighters, som jeg godt kan lide, men jeg synes ikke rigtig det når i mål på debuten her. Skoleband lyder hænger lidt ved, de har ikke heeelt fundet samspillet endnu, Grohl synger heller ikke rigtig fedt her. Det er OK, det er OK... 2.5

Så fandt vi boots on the ground samplet, men det vidste ANDERS sikkert allerede :D Er det cool? Helt klart. Er det lige meget min smag det hele? Nej. Jeg er vild med lydene på In the Colosseum, Jesus Gonna Be Here, Murder in the Red Barn og The Earth Died Screaming, men der er også tracks jeg ikke kan være med på. Kan bedre lide anden halvdel af pladen, jeg føler umiddelbart en 3.5-ish. Men det kan godt være vi sniger os op i en lille 4 faktisk, der er mange highlights, jeg lyttede igen

2 meeeehhh

Det var meget fedt, har haft lidt travlt på job til at anmelde ordentligt, men en lille 3'er

Den gemte ikke mit review, øv. Men det er 5 (stjerneøjne-emoji)

Jeg har lyttet til noget Sufjan Stevens men mest hits, og det er som om det altid er klynkerne/følerne, der bliver hits. Lidt rart, med et afbræk fra det med ham. Han har en farlig stemme man kan blive træt af i længden, den er næsten 'for blød', så den rammer en eller anden centralnerve. Men når der kommer lidt kor på osv. så spiller det. Der er meget 'novelty' i hans lyd, så kan godt forstå et album som dette fortjener et lyt. Det står ud fra mængden på den måde. Jeg kan meget godt lide det. Han er godt nok vild med strygerne og hornene, men heldigvis ikke på sådan en måde, hvor de overtager det hele. Han er god til kompositionerne, hvor de bakker ham op til sangenes klimax. Det gør det meget lytbart, meeeen også lidt kedeligt og forudsigeligt i længden. Chicago slapper, føler en pæn 3'er

Jeg synes Prince er rimeligt overvurderet, jeg viber sgu ikke så meget med det. Så er der sikkert en historie med tiden og lyden, men i 2026 synes jeg bare det er lidt for meget over the top... Men om jeg vil det eller ej, sidder jeg stadig og føler den lidt, når jeg ikke lægger mærke til det, det er nok en 3'er. Men jeg får sgu også lidt stress af at lytte til noget af det, ærligt. De trommer på something in the water for eksempel.

Hvordan er det her nogensinde en OK titel til en plade, jeg KAN ikke forstå det..... Jeg er ikke god til at lytte til sådan noget her, man kan jo nok sige alt muligt om for tiden og sådan noget men hvad ved jeg om det, 2.5, det er fint nok. Skud ud til "Was I gay, 'till today"

Klar på noget New Order! Jeg kan godt lide det, jeg tror dog stadig det 'bare' er en stor 3'er. Ville egentlig gerne 4 men synes ikke det er deres bedste.

Hvad er det her for en algoritme? Matrixen glitcher, new order og så Joy Division???? Der er ikke engang transmission eller atmosphere på den her mand wth Når man hører New Order kan man godt forstå, hvordan bandet mpske har været glad for at komme væk fra den dystre lyd. Men det holder altså også det her, vi er jo næsten ovre i håndspillede triphop-vibes med hypnotiserende dystre tendenser. Light 4

Åh gud.... Svært at anmelde sådan noget gimmick musik, Rock Lobster er simpelthen for underligt, men på samme tid kan det også et eller andet... Det er bare svært når de tager sig selv så lidt seriøst... De lyder egentlig OK en gang imellem, så de må godt få 2 stjerner

Synes egentlig det er OK, ikke så meget mere. Jeg er ikke vild med den kvindelige forsangers stemme - jeg forestiller mig lidt at Wendy fra the Shining synger som hun gør :D Måske mest på de to første numre Det er meget godt, en treer, middel middel middel

Det føles som et album, der godt kunne have banet vejen for meget andet i genren. Det var godt, men også lidt ensformigt i længden. En lille 3'er

Dejligt album, kniber sig op på en 4'er. Tænker det er noget nær deres topform, det holder stadig.

Egentlig meget fedt, men det bevæger sig lidt tangerende til det kedelige baggrundsmusik. Alligevel er det interessant nok. Produktionen er der jo heller ikke en finger at sætte på. Jeg synes, det er den milde 3'er.

Straight masterpiece, 4.8/5 Jeg ved ikke havd jeg mere skal sige, jeg synes det er så fedt det hele. Elsker melodierne i det, de udstrakte introer, guitarlydene, Smith's stemme.

Et par bangers i streg, lææækkert. Hvor er den akustiske guitar bare psycho clean på det her album mand, den lyder såååå sprød. Kirkeorglet er også ret sjovt. Sejt med strygerarrangementer. Føler en stærk 4'er.

GIRL BOSS ROCK Der er et par hits der sidder fast og lyder meget godt, men jeg synes sgu ikke bundniveauet er så højt. Musikken er rimelig forglemmelig og hvis Alanis' stemme så tipper over i det irriterende (hvilket desværre forekommer), ja så står numrene ikke særligt pænt... Det var faktisk mest bare åbningsnummeret ovenstående gjaldt for. Resten er meget mere lytbart. Det er en pæn 3'er

Quintessentially NY. Det er en straight banger, NAS er for vild på den her. Han har 90'ernes bedste flow? Nu er jeg jo ikke nået til Biggie og Tupac endnu, men jeg synes virkelig lyden på det her holder helt frem til 2026. Det er 5 stjerner

Sindssyg debutplade at udgive. Gudsbenådet rocker, fra day 1. hvor mange soloer har down by the river? Der er god tid og bangers imellem. Der er også lidt lowlights, synes ikke rigtig round and round can så meget, og generelt er anden halvdel svagere. Men 4, det er det. Nok lidt over også, hvis man skal gå mere i detaljen.

Ad for et cover, hvor er det grimt. Jeg synes sådan et nummer som "Why can't I be free" lyder ret progressivt for tiden og egentlig albummet generelt. Det er ikke kedeligt, men det er ikke min smag decideret.

Måske er det et album man skal lytte til et par gange inden det rigtig sidder der. Jeg kan godt høre kvaliteten og Two Weeks er jo en CERTIFIED banger. Men jeg tror jeg er på en 3'er overall. En OK stærk af slagsen.

Sums up, fint album, stor 3'er, ikke noget der vælter min verden.

Jeg kan se appellen, jeg tror de har inspireret mange moderne albums med denne lyd. Det holder - og deres hits lyder faktisk også bedre i albummets kontekst, det synes jeg også er godt gået. Lige over 4 på denne

Der er altså straight bangers her. De lyder bare så sygt, jeg tror når jeg er igennem albummet vil jeg have besluttet om der er for mange sange der ikke rammer helt så hårdt som strangelove, never let me down again osv. 3 sange inde er vi på en 5'er, vi må se om kadencen holder. Efter behind the wheel synes jeg kvaliteten daler lidt. Vi er på en flot 4, men vi kan ikke komme helt derop.

Lou Reed er bare altid godt at lytte til. Bliver altid overrasket over hvor dygtig han er på random plader, og jeg synes ikke denne er en undtagelse. Han har de vilde tekster, og faktisk ret stabil i sine musikalske hooks. Han forstår at skabe en vildt tilfredsstillende lyd, hvor guitar lige glider ind i et fedt riff, hvor det passer allerbedst. Det er ikke en 5'er, men det han gør virker bare så godt, at det er endnu en 4'er.

1/2 millioner listens på spotify? vildt nok det er havnet her, gad om der er en grund til det er gået i glemmebogen. Umiddelbart er det ret irriterende... Men det er vel OK, jeg tror bare den her lyd ikke ligefrem ælder mega fedt. Sweet Home Alabama Cover er også meget grineren (One of Those Things), kan seriøst ikke høre andet. 2'er det rykker IKKE min verden det her... Der er sådan lidt talking heads knock off over det på en eller anden måde

I mean it's alright 3'er er fornuftigt nok tænker jeg

Jeg synes, det er et udmærket album. Ikke såååå meget min lyd, det bliver lidt for flimsy til tider, ved ikke præcis hvad det er... Synes det er en OK 3'er

Så er der tuderock eller hva... Der er næsten Radiohead vibes over "As you are", nogen af de forsigtige på OK Computer, xylofonen og guitaren der lige frovrænges her og der, det er lidt sjovt. Så bare ikke heeeelt så fedt jo selvfølgelig, men synes inspirationen er ret 1:1. Det er ok, en 3'er igen.

Banger, har ikke så god tid til lige at reviewe mere, men STÆRK 4'er. Ved ikke havd der skulle til for at det får 5, måske et par lytninger mere...

Kvaliteteten på den her er høj. Der er kælet for det og det lyder meget... fransk deraf. Jeg kan sådan set godt lide det, og må også respektere, Air som band for at kunne være de første til at lave sådan noget her - for det tænker jeg de har været? Men altså, sååå meget bedre bliver det ikke med tiden. Jeg føler en OK treer her, lige i midten. Der er nogen highlights, men også noget ret kedeligt. Produktionen er der og ALTID.

I mean it's alright... Not my cup of tea. I thought the music itself was relatively bland and uninteresting aswell as the lyrics. In my opinion that makes the album in total very difficult to really elevate to anything beyond a showcasing of Adeles voice, which of course is banging. But it does not make up for the lack of creativity in the music. It is fine in the background, but as an album to review I did not find it particularly to listen to. On a bad day it is a decent 2, on a good day it is a weak 3. Lets see where it goes.

Rather gimmicky sound - I can't say I love it, it is a bit too much all over the place. I dont think it has aged all that well, though I suppose they have some interesting sounds. I just can't imagine how you can be a big fan of this stuff. One song is a progressive rock song, the next one we are firing rennaisance piano sounds, just very confusing to me. It is OK, not much more. Thinking a decent 2.

Wtf, Nick Cave covered Cosmic Dancer? Wondered why it was familiar. Actually like this a decent amount. I get Bowie/Lou Reed vibes attached to a music setting more akin to the pop rock at the time. Not bad, and relatively diverse throughout the album. I'm feeling a rather strong 3.

This really is a banging album. I am not much of a Springstoner, but the atmosphere and vibe he creates here is kind of wild. I just love Atlantic City and State Trooper in particular. The album structure is good as well, second to last song is the heart throbber, then finishing off on a slightly higher note with reason to believe. I think this is the close to the blueprint for a good album, but I dont know that we reach a 5. Maybe after some more listening, but for this review Springsteen gets a SOLID 4.

Can this get 4 stars? Maybe! I just think it is a bit strange with so many covers on one album. Are they all good though? Yes.

I love this, drop D tuning and here we go. This just sounds so good, while it in theory should be somewhat repetitive with just the guitar and Nick Drake on all the tunes, but it just works so well. I love things behind the sun in particular. A 5 no doubt.

Great album, what a guy Jack White. Blue Orchid is such a banger. The range within the individual songs alone is wild. No instrument is safe!

Imagine you know nothing and you look at this album cover... What a great album, I dont know if I heard it properly before.

Hmm I dunno... I can listen to things 'like this' but then again very different from this. I cannot see the appeal really. The 'big ones' even are just not really doing it for me, I think it is really one-dimensional. I cant say for sure it was the case at the time but I feel like the lyrics are a relic of the past and just pretty cliche at this point. Maybe that is harsh for me to say about a record from 1980, but then again this review is done 46 years after. "United" just feels so incredibly out of place musically. I am feeling 2, but I am harsh here aswell. But I really do not think this has aged particularly well.

Its alright, not much to review I feel. Very similar throughout. Feeling an OK 2

I thought this was pretty good.

It's alright. Not like the most incredible listen, but they do know how to write songs.

This was good but the out-of-this-world vocal harmonies I was expecting did not really arrive. This being the early part of their work it makes sense, that they would not quite have gotten there yet. Somewhat repetitive over the length of the album, not too much sticking out or particularly memorable. It's OK, a 3 this time around.

Never listened much to any Billy Joel, but was a pretty good experience. Very good song writing, he has a good voice. I can hear why this would be popular at the time. A decent 3.

Four stars. I think with a stronger middle section we would be up to 5 but I think it cools off during this section. I respect the idea of doing something different but I can't really do with Within You Without you... VERY GOOD, but just below 5.

I enjoyed this quite a bit especially after the second listen. Had to do Rush justice, knowing Juan loves them. I get a sense, they could be a source of inspiration for Steven Wilson, from listening to some Porcupine Tree and his solo stuff as well. Production is really tight, but I feel like the singer walks a tight line with his style of singing. The high screamy style can become a bit of a challenge to listen to at times, but works well on Passage to Bangkok and The Twilight Zone. A high 3, bordering 4, but I could come to like this more I sense.

I am yet to have my big yeah yeah yeah's epiphany. I don't feel like it really cuts it for me. I prefer this record to the one we previously had, but I feel like the school band sound prevails a little bit still - though less than on the other. There are plenty of things I should like, and nothing in particular I dislike. Guitars are typically very cool-sounding and I do not mind the lead singers voice. I just cannot go above 3. A decent 3.

Guitar feels out of place on the opening song, love the bass and general assembly though. Feel like a piano instead would have been much more thematic. I guess some experimenting is happening in the opening tracks, piano does arrive instead, a good move imo. I do just love her voice. Feels like being home listening to her. Generally, the musical arrangements suit her voice so well. I would like to compare to Adele, where I think this is just so much better. A strong 4

2 hours D&B uff. Dunno, it is not terrible, just repetitive and kinda stale. I could draw some resemblance to Massive Attack, but I dont know if I want to. Defo not in the same league or close for that matter. I dont think it is unlistenable, so it gets 2 stars.

Never listened to this record full length. 2 hours again though, damn... I don't really know what I think. Plenty of highlights and ambitious beats/lyrics, but soo much fill aswell alongside the interludes. We go three here, not too much more commentary on this

What heroin on the weekends does to a man. What a shift from brit-pop blur to this musically, kind of crazy. Sounds like Damon had some new stuff to explore. Most of the tracks come off the edge so instantly and throws you into the groove immediately. Hearing the harmonica on multiple tracks makes me wonder if this is the first reintroduction of the harmonica (sound) that I can take seriously since Dylan and Young? Brilliant album, I do think it goes a tad too gimmicky at times. Damon with his voice, some of the music effects etc. But at the same time, that is exactly what makes it so iconic. I am wondering if I would give Demon Days 5. I rate this album below so we are at decent 4.

Can this actually be from 2008? When were Arctic Monkeys big? I am getting uncomfy here I feel like there is some timeline glitching here... Pretty short album, but I liked it a good bit. I'd probably say more than Arctic Mokeys as well, at least at the moment. I thought the string arrangements were very cool on a lot of the tracks. Light 4 I'd say.

An absolute classic. I just love this. Perfectly otherworldly and mysterious, the bass on every track is just unmatched. I was wondering whether this is a 4 or 5, but I think it is 5. I cannot think of another album sounding anything like this, I think it is wonderfully unique.

This album will treat me good after a couple of listens. For now it is at a three though. A lot of cool tracks on this, some slightly boring as well.

What an insane voice Cooke has. Just a great live recording this. I wouldn't go back to this necessarily, but I think it is actually a four star despite that.

Nice! Damn, the riff off of Powderfingers is just too sick isn't it. Haven't listened to this one properly before but of course spam listened the opening and closing track needless to say. I think this is still a good spot for Young. On the calmer tracks I don't quite think we reach the level from After the Gold Rush and Harvest were less truly is more for him. There is a lot more going on musically in this version of Young and it is not necessarily a bad thing, I just prefere the aforementioned. Anyways, another four today, two in a row. As far as fours go, this is bang in the middle I feel. Not quite peek Young but close.