Semi kedelig indie rock

Overordnet virkelig imponeret med deres range! Sabotage er selvfølgelig fed og hel RATM agtig, men så Ger it Together lyder næsten som Tribe. Så er der meget instrumentalt på anden halvdel af pladen og endda strubesang til sidst. Meget dødvægt på pladen, men giver alligevel 4 i anerkendelse af hvor alsidige de er og hvor meget jeg har undervurderet dem

Overraskende fedt! I Got the Blues svinger, Brown Sugar slef god. Dead Flowers meget spøjst nummer fra Stones, meget amerikansk country

Bum bum unzi unzi.. Sgu ikke lige mig haha, giver meget Tony Hawks plat tidlig ps2 vibes

Prine

Vokal ligger

Omg tænk jeg ikke rigtig har hørt om ham før! Super fedt, fra 68 men lyder så meget nyere, er Van Halen inspireret herfra? Becks Bolero er så fed mand

Ehh ikke min stil. Smukt nok akkompagnement, men hvorfor handler sangene om villages osv når de er skrevet i 2006 af en amerikaner? Flexer også vokalen lige lovlig meget med falset konstant

Ret fed! 4 er måske lidt højt, men synes sgu det har potentiale. Det er ret råt

Ok, men synes måske bare det er lidt kedeligt

Police er sgu fint. Ikke min favorit men solidt, stor 3er

Havde faktisk forventet at kunne lide det bedre. Stones er jo godt, men måske lidt for englænder blues simplistisk til mig? Virker ikke helt autentisk. Lille 4er, og kunne godt have været 3 hvis ikke for Gimme Shelter

Høj 3er tror jeg. Kunne lidt bedre lide det end det andet Police album. Meget groovy, men ved ikke med deres bagkatalog

Ikke min kop te. Mindede mig lidt om chemical Brothers men federe pga mere melodisk og guitar riffs

Hmm lidt uinspireret, nok lidt for redneck til mig. Fin tråd men ret uinspireret synes jeg. Kan klart lyttes til, men det er nok en lav 3’er - fantasiforladt og patetisk

Hold kæft den er fed. Første der reelt godt kunne ryge ind i min rotation. Fed britisk punk / new wave

Tror stadig ikke rigtigt jeg “forstår” Radiohead. Måske er jeg hård her, men det er bare ikke noget jeg rigtigt ville lytte til

Fed disko. Synes det er meget fedt, måske stor 3er. Men sniger sig op på lille 4 fordi Janet er cool og har noget på hjerte, selvom det nok er lidt banalt

Jeg ved ikke hvordan jeg skal klassificere det. Grateful Dead, Beatles, nogle gange næsten James Bond agtigt. Super fedt at lytte på, høj teknisk evne!

Altsåå.. Big Iron er måske fed nok, men tre andre sange fra denne plade er på samme melodi. Egentlig er amerikansk country nok ok, men altså hvorfor handler det om det vilde vesten i 1959? Minder om den der Newson plade der sang om villages i 2007 altså, det er nok lige for nostalgisk og plat til mig

Kunne ikke komme i gennem, næsten umuligt at høre på. Ikke plat ligesom cowboyder, men ikke min smag

Ok så eksperimenterende, men problemet er de elsker sådan en skrattelyd, som er forfærdelig at høre på. Så ikke helt væk, men skrattelyden gør det så svært at høre på

Rimelig sprød spade, måske liidt amerikaner kitsch. Kan være jeg er biased fordi jeg lige har hørt en masse plader jeg ik kunne lide, men den får en lav 4’er. Lækkert nok at lytte til, men ikke inspirerende

Øv nu har jeg glemt det, men husker det som en 4’er - ret fedt!

Så plat amerikaner gøgl. Simpelt og uinspireret

Generelt kedelig jazz. Måske er det godt - ikke for mig. Der sker ikke meget

Hældede faktisk til 3 men det bliver altså ret fedt når hun synger fransk. Virker mere autentisk! Og det er ret groovy med gode guitar licks

Kedeligt, kan ikke helt reddes af Son of a preacher man, som er konge

Svingede lidt mellem 3 og 4. Synes der er noget god blues og tråd, men måske lidt for generic og uinspireret til det rigtigt interesserer mig

Hørte den på tysk. Måske er jeg biased fordi jeg ved det er Kraftwerk, men hold fa kæft det er fedt. Ikke meget til electronica men den her plade spiller bare! Hørte den to gange i træk

Det er groovy og teknisk godt, men siger mig ikke så meget. Ingen sang jeg ville sætte på en playliste selvom pladen er behagelig nok at lytte på

Lyder meget foran for sin tid med sådan noget hårmetal. Charme i soundbits til sidst. Men det er gjort bedre af Van Halen og Europe siden

Nok det jazz jeg nogensinde har hørt jeg bedst kan lide. King Loius fra Junglebogen! For at citere Silads: “Det swinger!”

Mega fedt! Klart noget der skal ind i min rotation. 3 banger tracks, og det har bare hjerte og spiller. Mega fedt cover også

Ved ikke engang rigtigt hvorfor jeg synes det er så fedt at høre på. Hyggelige strygere og gode vibes. I just think its neat!

Synes det er kedeligt. Vokal alt for højt i mikset. Fin instrumentering men siger mig ikke noget

Well jeg er sgu lidt skuffet. Imagine er selvfølgelig vild, men havde forventet mere af Lennon! Min yndlingssanger i Beatles. Synes faktisk bare den var kedelig. Stripped down og uambitiøs

En dyb mandestemme der læser digte op over musik. Det er sgu bare ikke mig. Får ikke et pass for at være kunst - det er subjektivt og jeg synes ikke det er fedt at høre

Har virkelig lyst til at kunne lide det. Portugisisk rock? Men det er meget undeproduceret, meget dårlig lyd, underlige melodier. Nogle vil nok finde det charmerende, jeg synes ikke det er fedt

Er ikke så fan af det der med bare at gentage en sætning 100 gange med effekter som Daft Punk. Men det var egentlig chilleren og fungerede melodisk meget godt - lidt baggrundsmusik men fint

Synes det var fint intet specielt. Må indrømme jeg nok kunne have lyttet mere efter

Ville godt kunne lide det men sagde mig ikke så meget. Gled lidt i baggrunden på en ok måde, men synes ikke rigtig det hookede

Igen, kedeligt. Denne gang dog værre. Minder mig lidt om penguin club, men langt mere kedeligt. Lounge musik i en restaurant

Ret ok, svedigt, det er jo kendt. Men når jeg lytter det hele tror jeg måske jeg synes Bon Jovi og Van Halen er bedre. Det lyder meget ligesom Highway to Hell det hele, som jo dog er svedig. Kommer ikke helt op at ringe, men fed nok.

Meget kedeligt, prog rap over osv, siger mig intet. Måske strengt men er også syg og mopset, og syntes bare ikke det var fedt

Noget af det kedeligste pop/electronica jeg nogensinde har hørt. Forstår ikke rigtigt hvordan hun (eller, den her type musik) var så populær engang. Men I guess hun heller ikke bliver talt om så meget længere

Kunne godt lide det var eksperimenterende og prøvede på noget. Interresant! Sådan lidt engelsk Grateful Dead men mere elektronisk. Men fangede mig ikke, groovede ikke til noget af det.

Virkelig overrasket over hvor fedt jeg synes det er. Helt vildt smukt, vokalen ligger så godt sammen med sparsom men meget elegant instrumentering, både digitalt, men også f.eks. mange strygere og meget rumklang. Ikke en genre jeg normalt rater da det er langsomt og stort fokus på vokal men hold da kæft det er smukt.

Lyder måske meget ens.. men hey det er fedt pop! Så god energi, og et frisk pust efter så meget kedeligt seriøst musik

Deres hits er gode, men resten er sådan amerikansk og gammeldags på en ikke så fed måde. Det fanger mig ikke rigtig, lidt for meget country akustisk? Ved ikke hvorfor, det lyder bare gammeldags på en måde Beatles eller Zeppelin ikke gør (og for den sags skyld Dylan)

Det var ret fedt at høre på, men også en bekræftelse af jeg ikke har Zeppelin helt i toppen. Deres lyd flyder ligesom sådan lidt for meget sammen synes jeg, er lidt mudret.

Er kommet til at høre det tre gange pga. rod i listen, men stadigvæk har det bare ikke bidt mig helt. Måske synes jeg det er lidt plat? Kan godt lide energien dog, men guitaren er måske lidt butt rock.

Faktisk overraskende fed, var nogle gode tracks på! Ikke så fan af det der Disclosure sig samme sætning 1000 gange, men også mere stille og rolige ting

Kan ikke helt huske

Kan ikke fatte hvad de siger fordi de råber sådan men der er fandeme gang i det! Og fede samples. Idk det rykker bare haha

Hun synger jo merega godt og virkelig meget sjæl i stemmen, men det er bare stadig for 60’er kedeligt. Det lå til tiden men mangler energi for mig

Super fedt! Ved ikke lige hvordan jeg skal beskrive det, men det lyder lidt 60’er agtigt, men pisse god energi, fede simple guitar riffs

Kan ikke sige så meget. Et af mine yndlings albums

Hun synger godt, men alt for meget stripped vokal med lidt instrumentering. Carey er fed nok fordi der sker mere i lydbilledet, men denne type musik er ikke mig - også for meget forcering i vokalen, svært at følge melodien

Det har One, Harvester of Sorrow som er KÆMPE bangers. Men bortset fra det... Det er sådan nogenlunde, men lyder helt ærligt også lidt som Volbeat meget af deres andet katalog, ikke sikker på hvad jeg faktisk synes om vokalen. Men de to sange alene giver en høj karakter

SELVOM det har nogle af ders største hits - No Sleep Till Brooklyn, Fight for Your Right osv, så synes jeg faktisk ikke det som album rammer lige så godt som nogle af deres andre. Det er sådan lidt råbende (ved jeg godt de altid er, men endnu mere). Lyden er mere rå, men ikke nødvendigvis på en god måde

Synes faktisk det er lidt svært at tage sådan noget her gammelt gangster rap seriøst. Ikke så meget mere end overfladisk politik, handler bare om at være hård og myrde. Gode West Coast flows og beats hjælper på den, men ikke nok

Meget unremarkable. Hyggeligt nok at høre på, meget groovy men gør ikke så meget for mig. Fede guitar riffs

Syntes ikke det var overdrevet fedt, ligesom lidt for mekanisk, mangler noget blues feeling. Meget eksperimenterende også. Ikke lige mig

Mega fed! Synes albummet spiller, godt miks af mange ting. Ja noget er lidt “sappy” McCartney agtigt, men den er sgu flot melodisk og han har en god stemme. Unexpected highlight var Mamunia

I starten troede jeg virkelig det ville være noget kedeligt akustisk plirelir, men så kom der kor og bluesy ting og andre fede ting. Fangede mig ikke 100, men bestemt ikke elendigt!

Synes det var ret funky, voicw box og alt muligt. Ikke nogen sange der for alvor sprang ud, men koncentrerede mig heller ikke ordentligt. Har fortjent endnu et lyt

Det er meget bluesy i forhold til senere Sabbath, men mærkeligt nok ikke på en fed måde for mig. Talte ikke rigtigt til mig

Gaaab hvor er Elvis fra denne tidsperiode røvsyg. Det mest flødede intetsigende musik

Noget meget funky, men er stadig bare ikke fan af Rafiohead. Forstår ikke apellen

Super sprøde guitarlyde, meget spøjse og høhø-agtige tekster. Synes det kan noget, men så catchy er det heller ikke. Det er meget de to gode spader der trækker den op

Overraskende meget bluesy og swing i forhold til hvad jeg havde forventet af the Doors. Måske mindre eksperimenterende/psykedelisk? Det der dog trækker det ned er det pisseirriterende Doors orgel, hold da kæft der er altså kun få sange der får den lyd til at fungere, og selv der bliver jeg lidt træt af den. Det er en lille 4'er.

Fed plade, godt flow. Overraskende moderne lyd for 71. Behind Blue Eyes er super fed, men ikke så karakteristisk for deres lyd. Lidt af det der irriterende slut 60’er orgel på Baba O’Riley

Instrumenteringen er jo fed og ret funky, han synger skidegodt og det er velproduceret. Men det er simpelthen for fløde, blev bare træt af at høre på det til sidst. Men teknisk godt og lydbilledet er også ret lækkret

Jeg kan egentlig godt se appelen, og det er også meget danceable, nu ved jeg hvor DANCE kommer fra haha. Men der er for meget forvrængning og distortion på, og jeg ville bare aldrig sætte det på, hverken privat eller til fest. Så det er nok bare ikke til mig - kan dog godt se appellen i det, og inden for genren tænker jeg det er godt.

Var faktisk overraskende fed! Troede det ville være kedeligt hippie-agtigt, men synes virkelig det svinger. En del federe end Grateful Dead, ligesom mere power på.

Legendarisk, the OG's. Men altså... ALLE deres sange lyder som Blitzkrieg Bop haha, der er virkelig kun én lyd på spil. Den var selvfølgelig også revolutionerende, men det bliver trættende at høre på pladen. Lidt ligesom Doors' debut.

Det er jo lige min genre, og lyden er generelt fed, god vokal, velproduceret, lækker guitarlyd. Måske mangler det dog det der får mig til rigtigt at lytte ekstra efter? Svært at sætte fingeren på. Men Alright er et fantastisk nummer.

Starten lovede godt med mere punked / simple riffs som der var gang i og ikke så meget metal flex og rod. Men som albummet skred frem blev det mere og mere thrashet, og nærmest umuligt for mig at høre på. Måske er det bare for rodet og for tungt til mig

Individuelt fede nok sange, MEGET forskellige. Kan blandt andet fremhæve ret slide guitar i Farewell Ride. Men så er der også rap, Bosa Nova, meget percussion heavy osv. Generelt er han meget fan af breaks. Jeg tror sagtens jeg kunne blive fan af Beck, men som album er det her lidt for svært at blive klog på til at jeg kan give det mere end 3.

Altså pladen er jo legendarisk, måske den mest ikoniske på listen indtil nu. Og det ER fedt, selvfølgelig Sunday Morning ikonisk og Nicos sangstemme passer også super. Men der er noget lo-fi over lyden jeg synes gør den værre og ikke bedre, måske er det bedre i en remaster? Og så er anden halvdel af pladen en noget eksperimenterende lyd som jeg har svært ved at komme ind i.

Virkelig fed faktisk, havde ikke lige forventet det. God dance, føler jeg er i neon-verden ligesom pigerne i Karamelldansen, men en smule mindre lalleglad. Take me back to the naugthies baby

Sagde mig ikke så meget, ved ikke lige hvad jeg skal sige om selve vokalen. Fedt nok produceret, og kan godt lide 80'er synth lydbilledet, men ikke nok til virkelig at bryde i gennem.

Old school hip hop, kan ikke lige komme ind i det. Det er lidt ligesom funk, men bare mere kedeligt fordi der kun er beatet og bassen tilbage. Fint med origins, men for mig er tiden løbet fra det.

Meeget kedelig EDM. Så meget det samme, gentager sig selv. Du ved det bliver røvsygt når det her er hvad de spiller på floor. Måske også lidt provokeret af pladens titel, for hvis dette skulle erstatte rock er det virkelig en nederen musikverden der er tilbage

Fedt, groovy, bare smoooth. Teksterne er faktisk dejligt meget ikke rapey, hvilket godt kan ske med blues. Men ligesom meget andet er det måske lidt ensformigt i længden. For et livealbum for 1960 er lydkvaliteten fandeme i orden.

Helt enorm god plade. Meget mellow, flere klassikere. Candle in the Wind, kæmpe klassiker. Leder også bare ind med meget flot instrumental langt nummer der sætter hele scenen. Saturday Night's Alright er der på den anden side virkelig godt gang i. Det kan sgu lidt det hele.

Det er meget forskelligt filmmusik-agtigt. Noget lyder som om det kunne være med i Blade Runner, en thriller, James Bond, gyser osv. Det er som sådan ret fint lavet, men hvorfor ville jeg høre en plade med forskellige former for filmmusik for film jeg ikke engang har set og fra forskellige genrer? Fungerer ikke godt som plade, men igen ret velproduceret.

Havde givet 6 hvis jeg kunne. BANGER BANGER BANGER

Ved det er et band Nicholas enormt godt kan lide, og det lyder også godt. Specielt deres mere funkede tracks swinger. Jeg synes bare det er gjort bedre siden. En del lyder lidt gammelt, lidt Grateful Dead og så det der fandens orgel fra the Doors. Måske undervurderer jeg og kan være de lander på en højere vurdering en anden gang, men det klikker ikke med mig.

Kedelige og pretentiøse kærlighedssange, ikke mig. Åbningssangen har den mest irriterende lyd jeg nogensinde har hørt i et stykke udgivet musik, en knirkende dør? Hvorfor? Anyway, får dog 1 op fordi forsangeren er enormt dygtig, meget interessant meget dyb kvindestemme

Var klar til at give den 1 i starten pga fjollet country og handlede om Gud, men så kom der alle mulige ret fede groovy sange. Og der er bare noget sjovt om at høre om hvordan en mand ønsker han vil dø i fængslet over den mest up-beat dur country-melodi

Det er vist mest bare Paper Planes der er fed haha. Ej men pladen synes jeg er meget samey, jamaikansk reggae-agtigt rap (dancehall? er det nok). Ikke helt forfærdeligt isoleret, en enkelt eller to af disse på floor nok meget fed, men ikke lige min ting.

En del af det lyder faktisk rigtigt godt, åbningstracket blandt andet. Det er ikke så eksperimenterende at det bliver svært at høre på. Men jeg savner flere sange med sang, lidt for meget instrumentalt til mig

Eelsker 80'er-lyden, og everybody wants to rule the world er fantastisk. Det bliver bare ikke rigtig bedre end det, langt fra. Det er for langsomt og fløde, sådan noget a-ha f.eks. bare en del federe. På en bedre dag kunne det måske have været 4, lige på grænsen men tror det trækker ned at der er så meget andet godt at hente i det lydunivers

Chef fra South Park! Lagde faktisk mærke til det mens jeg lyttede, kunne ikke huske i starten. Anyway, det er for langsomt, spoken word og laaange sange, ikke lige meget. Dog fed wah-guitar og imponerende de effekter der er på og hvor godt det lyder for 1969, en verden til forskel mellem det og f.eks. Doors som ofte lyder distraherende Lo-fi, ikke tilfældet her

Lidt skuffet egentlig. Take on me er banger banger, men ikke den dybde jeg havde forventet. Ville ønske jeg kunne give Tears for Fears 4 nu, for det var sgu bedre

Det er godt nok intetsigende haha, selv Sunday, Bloody Sunday ville jeg ikke rigtig kalde en banger. Var ellers klar til at blive modbevist fordi de har fået så meget hate i populærkulturen men oh well. Nogle gange er et omdømme vel fortjent

Det her er virkelig ikke en type musik jeg har hørt meget af. Grundstrukturen er meget rytmisk, mange meget gentagende riffs på hvad der virker som en blanding af vestlige og senegalesiske instrumenter. Det er ikke svært at høre på, men ikke lige min stil. MEN den får et ekstra point for at være et virkelig, virkelig fedt indspark på denne liste. Generelt er UK og USA SÅÅ overrepræsenteret, så det er dejligt at blive præsenteret for noget fra resten af verdenen.

Synes det er fedt! Meget stille og rolig vokal, meget mellow, lidt af det hele med blues, folk og country. Kan godt lide instrumentering med slide guitar og harmonika. Bliver lidt stille i længden dog, og har svært ved at lytte efter og huske teksterne

Det er meget eksperimenteredne! Alle mulige genrer, og så så gammelt. Virker ret banebrydende for tiden. Ikke lige nogle sange der hooker en, men der sker så meget fedt jeg er villig til at placere dem ret fint.

Før jeg skulle høre den her tænkte jeg bare det ville blive en klar 5'er. MJ er super fedt, og det er bare ærgerligt hans renome er ødelagt så man næsten ikke høre ham længere. Men af en eller anden grund connectede jeg ikke så dybt som jeg havde troet til det. Det er stadig rigtigt godt, men fik mig bare ikke helt op. Nævneværdig undtagelse vil være Human Nature, af en eller anden grund havde jeg lidt glemt den og den ramte bare godt

Vibede ret fint med det, men teksterne fangede mig ikke så meget og ikke noget der giver et varigt indtryk

Super fedt! God tråd, dejlig drived guitar og wah-pedal. Nogle enkelte sange er lidt akustisk-plireliret, men overordnet set synes jeg sgu det er nice

Er svært skuffet. Virkelig langsomt, røvsygt og whiny. Man er næsten fristet til at give bundkarakter, men den der sprøde metalliske guitarlyd post-punk redder den fra bunden, men også kun lige præcis. Så snart Robert Smith ikke synger er det næsten fedt nok

Synes det var kedeligt. Instrumenteringen er for sparsom, ofte kun en akustisk western guitar. Og så synes jeg ikke melodilinjer med plekter på westernguitar lyder særligt godt, alt for underproduceret. Den redder sig fra bunden ved at Willie Nelson har en helt fantastisk sangstemme.

Lidt bluesy, country, god wah-guitar. Connectede bare ikke rigtigt med det. Men behageligt nok at lytte på, kan dog ikke rigtig huske nogen af sangene bagefter.

Det var virkelig svært at lytte på. Whiny, kunne ikke fatte hvad Johnny Rotten mumlede, alt for ufokuseret i valget af musik. Var virkelig svært at komme i gennem. Nogle gange var det næsten ok hvis der ikke var sang på

Helt fantastisk. Måske lyder det underligt men tror måske jeg har undervurderet Floyd? Det er jo en af de fedeste guitar tones nogensinde og generelt deres lydbillede er helt eminent. Kan godt forstå hvorfor folk som Madsen elsker Gilmoure så meget

Kunne faktisk virkelig godt lide dette. Masser af wah-guitar. OG det der irriterende orgel er helt væk. Lidt blown away over hvor godt Doors faktisk kan lyde, har nok sovet lidt på dem

Helt vildt fedt, masser af energi, god variation. Dejligt dejligt med noget der ikke fra UK eller USA. Kan godt forstå hvorfor Vera kan lide sådan noget her. Bliver lidt enformigt til sidst, men det var også et langt album jeg hørte halvanden gang

Det er vel tidlig gangster rap, sjovt nok virker det som om det ligger lige i overgangen så noget af det har stadig det der mere old school mindre aggressive flow. Stadig ikke det fedeste. Men der er en sang der hedder Milky Cereal som har nogle rigtig lollede tekster lidt Marvelous agtige, selvom selve omkvædet er virkelig ringe haha

Dylan har jo bare ikke den sprødeste stemme i verden, MEN må give det er rigtig kreative teskter, kan godt lide brugen af mundharmonika osv. Synes det er underproduceret men der er selvfølgelig hele idéen. Synes dog det er federe end f.eks. Willie Nelson, nok hovedsageligt pga. jeg er mere enig med det politiske budskab og så også brug af mundharmonika til melodier.

Ja nu er vi i Jazz med stort J, meget teknisk. Lisa Simpson "listen to the notes he's not playing"-agtigt. Det er stadig ikke min kop te må jeg sige. Saxophonen lyder nogle gange meget smooth, men der sker så meget og klaveret nedenunder er så dissonant at jeg ikke kan komme ind i det. Det reddes fra 1 fordi jeg har respekt for det. Måske lidt elitært at have respekt for dette og ikke rap, techno eller country jeg ikke kan lide, men sådan er det.

Riiiigtig hårmetal haha. Hvis jeg er i mood kunne det godt blive en 4, men jeg synes det flyder lidt i baggrunden og har svært ved at huske de individuelle sange

Lust for Life som track er jo ret fedt. Men pladen som helhed hmm. Det er jo lidt punked, måske tidligt pop punk? Det er som udgangspunkt fedt nok, men tror ligesom med mange solo album jeg synes det kommer til at handle for meget om vokalen og hvad Iggy lige føler er sprødt at synge. Mister blikket for helheden

Forsangeren synger ikke godt haha. Der er lidt RATM vibes over det, men mangler energien synes jeg. Har svært ved at se hvordan det rigtigt slår i gennem som hardcore punk, og lyder ikke overhovedet godt nok til at være pop-punk eller lignende.

Uhh ja jeg synes jo det er en klasse plade og Blur er et klasse band. Det er nok lidt mindre min lyd end Oasis og måske mangler det lidt kant.. Har været meget mellem stor 4 eller lille 5 og tror vi ender på en lille 5 faktisk, fordi det er en virkelig fed plade som er lækker at høre i gennem for enden til anden. Synes faktisk nok Parklife er det fedeste track faktisk, ikke Girls and Boys.

Noget af det lyder meget godt, men jeg tror jeg synes det er lidt for kedeligt, har svært ved at bide sig fast. Har ikke så meget at sige her

Jeg var MEGET positivt imponeret over dette. I løbet af de første to numre var jeg klar til at give 1, men der er bare noget virkelig smooth i hendes flow og lyrics er meget real. Jeg er næsten ked af ikke at kunne give højere men jeg vil nok bare ikke lytte til det her igen for alvor, men mand hun er en god rapper. Problemet for mig er den meget tunge moderne stil med underspillede samples og meget få hooks

Jeg viber desværre ikke med det. Det er lidt som en blanding af hårmetal, tidligt metal ok ikke på den gode måde, men værst af alt har det der der Doors-orgel. Anerkender Deep Purples betydning men det ræsonnerer ikke hos mig. Særligt mangler der ligesom leitmotifs eller hooks, hvilket er overraskende når man tænker på de har skrevet det måske bedste rock riff nogensinde

Var en form for punk men har lidt svært ved at placere det. Der var nogle punkede covers af gamle rockklassikere der var meget fede. Modsat deep purple var det meget hook-baseret. Næsten umuligt at høre vokalen. Ved ikke hvor godt på album men sikkert super fedt at være til livekoncert med