*82
Lyrikken trækker i den rigtige retning, og der er nogle absolut fantastiske sange på, men også et par numre, jeg ikke brød mig om.
80*
Stakkels kartoffelmos :/
Ekstra nostalgi point for at være soundtrack til besøg hos mine ældre fætre i Viby, hvor der blev spillet LOTR på PS2 mens vi blastede beastie boys og jøden.
*68
Velproduceret og vellydende dog til tider repetitivt, kedeligt, Zzzzz og lidt for letfordøjeligt.
Højdepunkter: Bodyrock, Machete.
*91
Rapper som en AA12 i MW2 med artikulation så klar en engelsklærer ville være stolt.
*77
Spooky halloween musik
Klart en acquired taste - men Tom Waits er tydeligvis utrolig dygtig... og sjov.
*69
Jeg har aldrig været den store Björk-fan og det er jeg fortsat ikke. Det lyder lidt for meget som musik til et museum. Har dog aldrig været i tvivl om hendes talent og evne til nytænkning. Der er også banger sange på.
*77
Hvis man kan klare det nasale, så er smashing pumpkins jo herre drenge.
Man får lyst til at blive republikaner, drikke dårlige lager-øl i garagen og dødløfte ritti tungt.
*85
Banger plade. Har aldrig hørt om T. Rex før, men havde ikke forventet mindre af et album udgivet i 1971 (som i øvrigt er det bedste år for udgivelser i musikhistorien)
*70
Rating baseret på original EP - track 4 - 9.
Der er god riv, og det er generelt meget i min smag, men det blev lidt for rodet.
*88
Vi er næsten helt op at dinge. Top tier content.
*70
God gedigen svensk pop. Det fungerer ikke helt for mig som fuldlængde LP.
*84
Første track beskriver meget godt den situation, som Danmark er endt i mht. vores indre farvande. Lidt sjovt vi ikke er blevet meget klogere 55 år senere.
Der et par meget mærkelige tracks iblandt, men de sidste tre er spot on. Især A Day In The Life of a Tree og ‘Til I Die er rørende smukke.
+ coveret er utroligt flot.
* 70
Et sted mellem psykose og fantastisk.
DnB/jungle er hammersjovt, men når jeg hører det for længe, så bliver jeg helt skør i knolden - især når der ikke er vokaler på. Det er for langt.
*59
Spændende projekt. Det blev lidt for meget di de di doo, lai lai lai, ba ba ba de doo, og hvad de eller kunne finde på, til mig.
*70
Solidt q-tip og dilla - gode soul-y jazz-y beats. Der er dog også nogle sange som ikke helt funger for mig.
*68
Ikke helt på niveau med Ill Communication, men stadig en solid slasker.
Hvis The Sound of Science er the sound of science, så kan jeg ikke lide the sound of science :/
*93
Ding ding ding - vi er helt oppe. Lige så friskt som nyt sengetøj.
*57
Det er en rutsjebane af kvalitet. Der er alt fra det argeste pis til "Angels". Jeg er generelt tilhænger af britpop, men den variant klinger, for mig, irriterende.
Sidste bemærkning er, at der flere gange bliver sunget nogle fuldstændig krudtede tekster. Som Anders R bemærker:
"Hide away in your ivory tower
And cover me in your golden shower"
* 64
Det lyder jo ganske fint. Dejligt dynamisk. Dog heller ikke noget stand-out.
*63
Solidt men forudsigeligt efter et par numre. Der var lidt for mange fillers til at komme højere op, men bundniveauet var alligevel ikke til en 2’er for mig.
*76
Ikke alle tracks er født lige. De udvalgte bangers er til gengæld fuldstændig forrygende.
*44
Lige så tyndt som Bud Light. Ikke kæmpe fan.
*93
Mine fantastiske drenge. Uovertrufne harmonier.
*93
Soundtrack til at være hjemme hos måtter i Nørre Vilstrup.
Jeg ville ønske, at jeg kunne give det mindre, bare for at være lidt på tværs, men det er jo unægtelig forrygende godt.
Første back-to-back 5-stjerners anmeldelse. Håber på flere :-)
*83
Charmerende og sjælefuldt.
Man begræder, næsten, at man ikke er født i 1937'erne, så at man kunne sidde og pimpe pilsner til denne fantastiske aften i selskab med Sarah Vaughan hos Mister Kelly's.
*86
Trent Reznors near-master stroke.
Vi er på en rigtig stor 4'er. Det kræver stadig et bestemt mindset at kunne æde hele LP'en i en sitting, fordi det er next level raw dogging, og derfor kan vi ikke lande på en 5'er.
Det ærgrer mig hver gange, man hører "Hurt", at en aldrende Johnny Cash skulle gå med kreditten for dette fantastiske nummer, når originalen alle dage har været 10x så god. Lille sidebemærkning hertil er, at Rick and Morty bruger den korrekte version i sæsonfinalen i S2.
*50
Gennemført overproduceret, Elton John på crack, som bare ikke er min smag.
Kunne uden tvivl fungere som en musical, jeg aldrig vil tage ind og se, men som sikkert vil gøre sig rigtig godt på salg og anmeldelser.
2 stjerner til Michael Lee Kødbrød og Jim Steinman.
*67
Niveauet falmer lidt når man har hørt Nevermind i Letbanen på vej til arbejde, og skal høre gode gamle Dave forsøge solo, når man kommer frem. Om ikke andet et album med perioder af ganske fornuftig kvalitet, men også perioder som er lidt stenern.
+ point for at trække ray gun i boks på sit første album cover.
* 69
Hmm. Ja. Jeg var ikke helt sikker. Vi er et sted mellem 3 og 4 stjerner, men ender med at runde ned. Det var dog et meget behageligt projekt - også med et par bangers på.
* 75 / 100
Moody Morrissey. Musikindustriens største skabede, pylrede, whining cunt - måske kun overgået af Mark Kozelek. Tilmed er han fuldstændig unægtelig skylden i, at dette album blev det fjerde og sidste Smiths album. Ingen kan være venner med manden.
Øv. Jeg elsker nemlig The Smiths.
Det er bedre end Meat Is Murder men ikke helt på niveau med The Queen is Dead og self-titled.
* 67
Høj klasse - det bliver dog lidt for meget MC Hippi-de-Hop på det beat, der!
*83
Rytme Frands er landet og han ryster det hele.
*62
Lidt en blandet pose bolsjer. Sidstenummeret var fremragende ift. den vibe jeg havde håbet på. Niveauet var dog ikke lige højt på alle numre. 3 styks herfra.
*75
Stor bule i boks = 4 mellemlange stjerner til de rullende sten.
Det er høj klasse, men vi er ikke heeelt oppe og sige ding-dong.
*72
Oh shit, yes queen og alt det der. Janelle Monáe har altid været en weirdo. Havde ikke forventet dette album på listen. Der er nogle forbier i denne lidt rodede omgang, men toppen er rigtig høj. Vi er på en lille 4’er.
*76
Ikke min go to fortolker i denne genre, men hun leverer alt det, hun skal. En fortjent 4’er herfra.
*64
A little bit of both. Jeg havde håbet på mere.
* 90
Tidlig 00’er hip hip fra øverste hylde.
En ægte opvisning i arrogant møgsvin attitude, gennemførte soul-y beats og ubesværet eksekvering. Ekstra kredit for optage hele skidtet på en forlænget weekend.
*91
For helvede Marvin Møgsvin, hvor er du dog bare fantastisk dygtig.
Let's Get it/What's Going On er marginalt bedre, men det her er stadig på den helt store klinge.
*65
Ganske fint album. Eek a mouse, Barrington Levy, mv. har gjort det mere i min smag. Men hatten af til Mob Barley.
*84
Det svinger forrygende godt
*48
På trods af at lydbilledet er utroligt mudret, var der nogle rigtige gode sang (ideer) på albummet. Vokalisten var forfærdelig at høre på. Not my cuppa.
*72
Var så klar på at hade det her svigermor-musik, men det var jo en ganske dragende fornøjelse. Et sted mellem smukt og melankolsk.
Vi er lige over spærregrænsen for de 4 stjerner.
*29
Perfekt musik hvis målet var at lave reklame-musik for enten
a) en open air festival i Varde
b) traktorer, mejetærskere og deslignende
c) XXL jalapeno-cheese-bacon grillpølser på storkøbstilbud i Bilka Herning
Det er røvkedelig rural america-radiomusik.
*71
Det er ikke min favorit version af country, men det overraskede mig faktisk positivt. Det er en meget lille dirty old egg-sucking 4'er .
*41
Det er bare ret cringe.
*69
Jeg startede lavt og sluttede højere - der var momenter hvor dobbeltpedalen kørte mig fuldstændig i koma, men der er også et par genistreger. Trommerne kører faktisk ret nice på trods af Lars' renomme som metalschlager.
Jeg ender en rigtig stor 3'er, og ved at der komme bedre Metallica-albums senere.
* 52
Jeg bøjer mig i støvet for deres ihærdighed og originalitet - men der var lidt for mange instrumenter/elementer, der ikke blev håndteret specielt godt.
Desuden troede min kæreste, at jeg var ved at gå fuldstændig fra sans og samling, da den dejlige backing vokal "lal al al al al al la la lal al" kørte parallelt med den psykotiske fløjte på Witches Hat.
De får 3 meget små kuriøse stjerner herfra.
*15
Måske en provocateur - måske en kunstner. Måske bare endnu en fransk intellektuel/kulturelite-type der skal lade være med at være så vammel.
* 86
Lyrikken er uovertruffen, og leveres skarpt, vittigt og fængende.
Musikken er jævnt god - ikke mere.
Bob Dylans formel:
Musik = 3
Lyrik og levering = 5
Quick Math = Stor 4.
* 84
Det er ganske forrygende 20. april/sauna indierock/idm-type-thing.
*67
Der var nogle brillante momenter - især indgangen af den tunge spade på 1. track samt hele 2. track, somtager mig til CSN-albummet, vi hørte tidligere. Lyden var også utrolig god, lækkert mix og meget imponerende dynamik. Med det sagt var det simpelthen for meget en rodebutik.
*74
Formel:
+ Skud ud til Clark Terry på trompeten
+ holy shit der er stemning på crowd
+ de spiller ualmindeligt tight
- anders må få ret i at det er lidt noget tissemands-jazz
= det er nok nært best in class - men det er ikke rigtig min favorit class.
*84
Kæmpe revenge - det er den store, det her. Det bliver dog stadig lidt for ensporet all-in Thrash Metal for min smag, så vi bliver lidt under topkarakter.
