stadig silly - stadig godt
2.9
Det svinger jo unægteligt, jeg kan bare ikke lide funk
Derudover, er det næsten kun Pink Floyd, der må have 14 minutter lange numre
1.9
En klassiker, men det er som om, at det trækker ned for mig, at stort set alle sangene er blevet licenseret ud til så mange film og reklamer, at når de høres i én sammenhængende plade, så føles det som at sidde foran sit gamle billedrørs-TV
2.6.
4.2.
Et af de helt store. Simpelthen bare godt.
Mørkt, råt og med et snert ondt cirkus - Tom "Pennywise" Waits i fin form.
Talent fornægter sig ikke - men jeg synes, det er lidt kedeligt. 2.5
Selvom det er en af de helt store og grundlæggende alt-rock-udgivelser, så kan anden halvdel ikke hamle op med første, og det trækker ned på den lange bane. Derudover havde jeg lige glemt, at man faktisk skal indstille sig på Billy Corgans vokal. En såkaldt acquired taste
2.8.
Det var en anden tid
2.9.
Vigtigt og definerende for genren, men som så meget andet, der har gjort noget, der ikke er blevet gjort før, er det blevet overhalet senere.
Desuden - Nirvana did it better
3.3
Gode bangers, men samtidig ikke noget vildt memorable for mig. Jeg var underholdt hele vejen igennem
4.5
straight bangers, men ikke hverken deres, eller generelt, et magnus opus
lowlights:
- disney girls er trash og har ærligt talt nogle underlige vibes
- student demonstration time - titlen er ligeså ulideligt kedelig og uinspirerende som valget af en standard blues-rundgang beklædt med en hvirvlende synth, der lyder som en heliumballon der er sluppet løs i studiet for at demonstrere den nye smarte stereo-funktion
- a day in the life of a tree - virkelig?
highlights:
- take a load off your feet er fire, varm og analog som en tæppe af vinyl-lp'er
jeg er glad for, at man ikke laver så meget musik, der lyder sådan her længere, men det er heller ikke det værste i verden.
2.1
fedt at sidde og lytte til, når man hører om AI
super chill, ret fedt album
3.6
blur, oasis og et lille skud arctic monkeys. jeg kan godt lide det, men jeg kan også forstå, hvis man synes, tiden er løbet fra det.
3.9 = 4 stjerner.
altså, hør lige Mario Man
hvordan har jeg aldrig hørt det
q-tip i fuldkommen topform
det er så godt og med kanon features
4.4
beastie boys har altid været sick
men silly
3.2
liiiige det bedre end biggie
4.3
"And cover me in your golden shower" <- virkelig?
jeg synes godt nok ikke, det er godt - faktisk overraskende ringe og det første album på listen, der faktisk gør mig lidt vred
1.0
det, der trækker den fra 0.9 til 1.0 er, at han har valgt at have et ghost track på sidste nummer. det mangler vi flere af
goooooooood energi fra starten
high highs, slightly boring lows, og jeg synes ikke gejsten bliver holdt hele albummet igennem
jeg var sikker på, det ville blive en 4'er fra starten, men vi ender den på en:
3.3
første 5'er på listen
fuldstændig forrygende, fantastisk og uden sidestykke. enestående levering, energi, lyrik og artistiske visioner fra en af vor tids absolut største og vigtigste kunstnere
evnen til at kunne bevæge sig fra girl, you have no faith in medicine til it's true that we love one another er ikke alle forundt
5+
What's Golden er en af de helt store bangers fra de gode tider
Glimrende album og egentlig utroligt, at de ikke nævnes oftere herhjemme
En af rapperne lyder fuldstændig som en amerikansk blæs bukki
3.8
Det er sgu ret fedt, det her. Jeg skal have hørt noget mere af det. Sniger sig med nød og næppe op på en 4'er
3.8.
Jeg synes godt nok, at det er lidt kedeligt. De fleste numre lyder for meget som hinanden og en dårligere udgave af det samtidige musik, der lød sådan her - som Tore siger: en værre udgave af Foo Fighters.
2.0
Jeg kan jo godt lide det, men jeg er ikke til det - det bliver lidt for meget 'af en tid' for mig, og 'af den tid' synes jeg, der er så meget bedre. Det er noget Crosby, Stills & Nash selv var pinligt opmærksomme på og derfor erhvervede de sig Young. Det aner jeg ikke om er rigtigt, men det forestiller jeg mig.
På trods af, at mit eget pointsystem er noget mere finmasket end det simple 1-5, der tilbydes, så er dette faktisk et album, der volder mig problemer. Mit hjerte siger 3 (og dermed >= 2.8), så siger mine ører mig <= 2.7. Det virker trivielt, men det er forskellen på 2 og 3 stjerner.
Jeg lader tvivlen komme den anklagede til gode og ikke mindst bør Long Time Gone honorere den flotte, tredje stjerne.
2.8
Jeg er ikke jazz-fan, og jeg begynder at tro, at jeg aldrig bliver det.
Det er jo ikke dårligt, hun synger glimrende, og bandet spiller kanon. Jeg kunne ønske, at hun lod være med at trække hver en lang tone ud med den vibrato-facon, hun lægger for dagen, men det er nok bare mig.
I min optik er topmålet af jazz, når man bare sætter det på og glemmer det fuldstændig - og det må man sige er tilfældet med dette album.
Forglemmeligt og lyden af at tage elevatoren på et 4-stjernet hotel.
2.3.
Nine Inch Nails er et klokkeklart eksempel på den gode gamle "det er ikke dig, det er mig". Jeg har endnu ikke fundet pladsen til NIN i mit liv, og det er ellers blevet prøvet et par gange - seneste gode forsøg var med kyndig vejledning fra Lasse V i en Renault Clio efter en omgang digitalisering i Kolding.
Der er glimt af noget, jeg rigtig godt kan lide, og som jeg sagtens kan forstå, men det er som om, det overskygges af noget andet, jeg ikke er lige så vild med. Det er hverken det tunge, det teatralske eller det fjollede, der er noget galt med - det er mig.
Det er et album, og et band, der fortjener mere, end hvad de får af mig.
2.8
eeeeeejjjj, jeg har simpelthen hørt det her så meget - men det gør jeg ikke længere. Af gode grunde. Jeg synes simpelthen, det er irriterende nu. Jeg har ikke tid til musical-rock længere.
okay... ovenstående var skrevet, inden jeg faktisk gik i gang.
det er jo crazy
det er så fjollet, så ekstravagant, dekadent, et overflødighedshorn af klaver, vibrato, motorcykler og høj fart ud af helvede
det kræver lidt, men det giver så meget til gengæld
okay så - værsgo, tag mine fire stjerner
3.8
Jeg gik ind til Foo Fighters ekstremt neutralt. Jeg har hverken meget positivt eller negativt at sige på forhånd.
Jeg synes dog, det bliver lidt kedeligt. Instrumentelt er det meget monotont, meget hurtigt. Teksterne er heller ikke noget at skrive hjem om i min optik. Jeg kan ikke forstå, at man kan have været en tredjedel af Nirvana og så lave det her. Ikke fordi man kun skal holde sig til, hvad man altid har gjort, men der er i hvert fald et stykke fra Nirvana til Foo Fighters, og det er en pipeline, jeg ikke forstår.
Det bliver lidt det samme nummer igen og igen. Hver gang en sang starter og lyder lidt anderledes, er det som om, at Grohl gør alt hvad han kan for lynhurtigt at få ensrettet den med den foregående. Undtagelsen er fx For All the Cows - men alligevel klinger omkvædet lidt som de foregående.
Jeg er bange for, at det ikke bliver til meget mere end:
2.3
Jeg har åbenbart stadig en Foo Fighters-åbenbaring til gode
hold kæft det starter med et par slaskere
brief candles bliver lidt kedelig
men når jeg før har omtalt andre albums, som værende 'af en tid', og at der var alternativer, der lød bedre - ja, så er det sådan noget som det her, der er det bedre.
det bliver dog nok aldrig heeeelt min smag, men jeg synes, det er godt.
this will be our year er ret lækkert, kanon blæsere og generel instrumentering
noget af det bliver lidt sukkersødt og lyserødt, såsom friends of mine. lidt for hubba-bubba til mig.
det er et album, der består af op- og nedture. sidstnævnte dog aldrig så slemme, at jeg synes, det var dårligt, mens førstnævnte faktisk er ret høje
og så er det jo bare svært ikke at synes, at time of the season er en banger
en meget lille:
3.8 <- som giver en 4-stjerners bedømmelse
rigtig god åbner
girlfriend in a coma <- rigtig godt, grinern nummer
der findes simpelthen ikke et band, hvor der kan være så store kløfter imellem teksterne, stemningen, tonen og så den fænomenale Marr's guitar. Selvom netop disse kløfter ikke når helt samme dybder som på for eksempel Heaven Knows I'm Miserable Now, så er det tæt på, og det vil for altid være det afgørende kendetegn for The Smiths for mig. Og det er ment på den absolut mest positive måde, det overhovedet kan.
det skal ikke være nogen hemmelighed, at The Smiths aldrig rigtig har været mit band, men det betyder ikke, at jeg ikke synes, at det er er superfint album.
3.8
den her type hiphop holder ikke rigtig længere for mig
det er egentlig nogle ret fede produktioner, men lyrikken er lige lidt for cheesy
2.6
Slet ikke mit yndlingsalbum fra dem, men det ændrer ikke på den status, bandet har hos mig.
Talking Heads er for mig et af de største bands nogensinde, og selvom albummet her ikke er en 5'er, kan kvaliteten og håndværket ikke underkendes i min optik.
4
Det er hyggeligt, og der er nogle rigtig gode bangers
Slutnummeret er for langt. Faktisk alt for langt, og det trækker ned.
3.5
På mange måder lyden af min barndom - jeg kommer fra et Stones-hjem :)
Det blev dog aldrig rigtig noget for mig, men jeg er stadig mere eller mindre formet af det. Det er jo unægteligt nogle gigantiske numre på dette album, og selvom det ikke er noget, jeg selv sætter på, så må jeg anerkende betydningen og pay my respects.
3.9
Indbegrebet af 'all over the place'.
Et konceptalbum vil næsten altid bære én stjerne i sig selv for mig. Der er også nogle helt fantastiske enkelte slaskere på det her album, men der er godt nok også meget science fiction.
3.2
not my style, men det er lækkert at lytte til
lægger ekstremt godt ud, og derefter bliver jeg lidt tabt.
3.5
Det er noget funny noget, det her
Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig ser det her albums berettigelse på listen
Ikke dårligt, men jeg tror ikke, jeg ser Scott Walker-lyset lige foreløbigt. Virkelig weird lyrik på mange af numrene.
En lille 3'er.
2.8
Jeg må indrømme, at jeg altid har syntes, at Jay Z er helt horribelt overvurderet. Jeg har aldrig rigtig set lyset.
Til gengæld sker der noget i dag. Det er som om, det er lidt bedre, end jeg husker det. Stadig ikke helt deroppe, men det er ikke dårligt.
Jeg vakler mellem 3 og 4 stjerner.
Jeg lader dog *ikke* tvivlen komme den anklagede til gode i dette tilfælde.
3.7
Jeg hader det ikke, men jeg elsker det godt nok heller ikke.
Ville aldrig sætte det på af egen drift.
2.0
Afrikanske rytmer er ikke ikke min - med mindre det er når Talking Heads baserer deres musik på det :) Men der er det jo blandet med en masse andet, og det er det, der fungerer for dem.
Når det står alene, som her, så bliver det kedeligt. (Semi-)instrumental musik, der lyder godt, men man skulle nok have været der.
På 'Egbe Mi O (Carry Me)' begyndes en spontan Mas Que Nada-agtig fællessang med ... ja, med hvem? Gæster i studiet, som også udgør publikum? Det er ikke noget for mig. Og det er 16 minutters drum off slet ikke. Det vil jeg ikke byde nogen, og det trækker ret meget ned.
1.9
Uh, det tegner til 3 ekstremt store stjerner - vi er lige på grænsen til 4. Det er nok en af dem, der kan udvikle sig til en 4'er over tid.
Det lyder fuldstændig som Neil Young på skateboard. Den nasale, falsettede tone kombineret med skaterockens ligegyldighed og melankolske weltschmerz.
Det er en helt særlig lyd og på ingen måde, hvad jeg forventede. Kender det overhovedet ikke, men det er nok ikke sidste gang, jeg lytter til det.
Tror, jeg arbejder mig selv op på en 4'er. Det var virkelig fedt.
4.1
Kan egentlig godt lide Suzanne Vega, men jeg har ikke hørt dette album før.
Det er jo lidt en stil, og hun har lidt en lyd, og jeg kan sagtens forstå, hvis man synes, det er kedeligt. Det synes jeg personligt selv, at dette album er. Fint, men kedeligt.
Hvis man har fået det mindste ud af det, og ikke kender hendes andet på forhånd, så vil jeg anbefale Solitude Standing :)
Dette får:
2.8
Hold da op, det var intetsigende
2.0
Det er jo fantastisk behageligt at lytte til.
Langt fra mit yndlingsmusik, -genre eller -kunstner, men det tager ikke noget fra hverken koncerten, konceptet eller betydningen. Jeg kan godt lide det, og jeg må blive blød med alderen, for vi er lidt halvlangt oppe på skalaen her:
3.9
Når man lægger så hårdt ud, så er det lidt svært at holde den kørende hele albummet. Og det synes jeg ikke, at vores Killer-mormoner formår her. Der er også noget med mixet og især vokalen. Den effekt og det volumen-leje, de har valgt, er fuldstændig vanvittigt - og ikke på den gode måde.
Det tager *intet* fra Jenny Was a Friend of Mine, Somebody Told Me og Mr. Brightside, der for evigt vil være ultra-bangers
Der er dog også nogle stinkers her på, og ja, sidste halvdel er nok i virkeligheden 1 stjerne under første halvdel.
3.2
Utilgivelig og uværdig mixing af bassen. Derudover synes jeg egentlig bare ikke, at det er særlig godt. Det er lidt kedeligt, lidt teenage edgy, lidt ligegyldigt. Men 'One' var selvfølgelig med i Guitar Hero III, så det trækker rigtig meget op, for den kunne jeg nappe på ekspert-niveau.
2.4
what the frick
????? 'A very cellular song' ??????
læg sitaren og lutten fra jer igen
1.8
Lyder urimeligt godt, men jeg tror ikke, at jeg helt følger konceptet her
Jeg skal ikke kloge mig på det franske sprog, så jeg holder mig til den lille wiki-box ovenover, og det lyder sgu lidt sus
Lidt kedeligt, lidt lækkert, lidt underligt koncept, meget fransk, meget lidt replay value for mig
2.4
Tjaaaaaa
Elsker 'Like a Rolling Stone', kan godt lide 'It Takes a Lot to Laugh ...'.
Ellers er det jo, som det er. Det er Dylan, og det er hyggeligt nok.
2.8
Det er jo lidt et album, hvor man er blevet enig om, at det er godt.
Det er det også i min optik, men jeg synes ikke, at det er *så* godt.
Nogle af deres absolut bedste sange er her på - Everything In Its Right Place, How to Disappear Completely bl.a., men der er også numre, der overhovedet ikke holder kadencen.
Hvor lander man så?
3.5
sue me
Ret lækkert til tider
Der er nok ikke rigtig tvivl om skills her
Lidt mindre prog, lidt mere rock, så er den i skabet
3.7
Tissemandsjazz
Tænker, at der er en grund til, at jazz er blevet spillet på barer, hvor der også er blevet serveret champagne i spandevis og så mange baner, som din næsevæg kan klare. Det føles prætentiøst og noget, der kræver, at du er bedøvet for at kunne holde det ud eller i hvert fald at nyde det.
1.8
Dobbeltpedal er én pedal for meget
Støj
1.8
